Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
715
en Gang med Hørups Holdning til Reformpartiet, saa med
Forundring paa hans Udsoning med Alberti og hans loyalt
gennemførte Medhjælp til at højne og befæste I. C. Christensens
Førerstilling.
Da pludselig, til Overraskelse for de fleste, stod han Dagen
efter Venstreministeriets Udnævnelse som politisk Redaktør af
„Politiken", svingende „den ny Tids", og „det ny Danmarks"
Flag højest og forrest i det lykkelige, sejersstolte Venstres Fanetog.
Og at det ikke var Situationen eller fremmed Tilskyndelse,
der paatvang ham dette komplet forandrede Standpunkt, har man
hans egne Ord for. I en Artikel i „Det nye Aarhundrede" for
15. April 1905 har Brandes selv oplyst, at det netop var ham,
der lagde sit stærke Tryk paa den dødssyge Hørup for at faa
ham til at gaa ind i Ministeriet Deuntzer, det Ministerium, der
var udgaaet af det Reformparti, hvoraf han ikke havde villet
være Medlem, og hvis Fører, I. C. Christensen, han i samme
Artikel vidt og bredt skildrer som en Ny-Bojsen, en
Over-Moderat, der under Venstres Maske drev den argeste
Højrepolitik, og som det efter hans Mening havde været en
skæbnesvanger Fejl og Svaghed af Hørup at støtte.
Hvis det kommer an paa Konsekvens, hvem har da været
mere inkonsekvent end denne rigoristiske Konsekvensmager, hvis
Angreb paa Modstandere altid har taarnet Beskyldning over
Beskyldning op for Svigten af Standpunkter? En ærgerrig Mand har
Brandes altid været, og en i høj Grad magtkær Mand, og den,
der een Gang har prøvet Magtens Besiddelse, slipper den ikke
igen. Og nu bød Forholdene ham uventet en Adgang til paany
at spille en fremtrædende politisk Rolle, — hvad Under da, at
han lod sig friste. Troede han sig maaske endog Taburetten nær,
som den tørstige Vandrer i Ørkenen, hvem alle Slags
Luftspejlinger foregøgler Oasens Nærhed? Eller var det netop ikke en
maal-bevidst, men blot en svag, paa Vilje og Beslutning udmarvet Mand,
der havde grebet et Styre, som kun Karakterstyrke og Selvtillid
kunde have skaffet den fornødne Autoritet? Var han en Skule
Jarl, der manglede Kongstanken? Eller var det den falske
Situations Nemesis, der ramte ham? Snurrende og svajende, trukket
i Skøderne snart den ene Vej af En, snart den modsatte Vej af
en anden, forfulgt af „vox clintica"’s Vogt Dig!, hver Gang han
tog Standpunkt i Dagens Politik, skrivende løs paa Livet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
