Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - A. G. Chater: Irland for Øjeblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland for Øjeblikket
721
der, som de haaner den, har nylige Hændelser faaet flere
Medlemmer til at gaa over til „Irsk-Irlands" Side. Der er en
Kækhed og Selvtillids-Aand i Sinn Féins politiske Planer, som, enten
denne Politik kan gennemføres eller ej, viser et friskende og
haabfyldt Tegn, sammenlignet med Irernes vante negative
Holdning.
Naar man har at gøre med irske Spørgsmaal, økonomiske
eller politiske, maa man først og fremmest holde sig den
Kendsgerning for Øje, at Irland mister sin Befolkning ved Udvandring,
af omtrent 40,000 Personer aarlig. Fødselstallet er ogsaa lavt;
Følgen bliver, at Befolkningen svinder med henved lU Million i
10 Aar. Ved sidste Folketælling (1901) var den nær ved 4VV
Mill.; Højdetallet 874 Mill. naaedes i 1845; men Hungersnøden,,
som fulgte derpaa, voldte noget som en Folkevandring. Saa snart
som Fødselstallet kan opveje Udvandringstabet, vil vi kunne sige,
at Irland har klaret Pynten; men det er der endnu ingen Tegn
paa.
Irerne har i den sidste Tid indset, at der maatte gøres noget
for at holde Folk i Landet og at ved at opsætte al Stræben
derefter til Home Rule er vundet, er de i truende Fare for at blive
„Vesterledens Jøder". Det første Tegn paa denne Opvaagnen var,
at det irske „Agerdyrknings-Organisations Selskab0 stiftedes i
1894, væsentlig ved Sir Horace Plunkett’s Energi, — en Mand,,
der har gjort mere for sit Land end alle Politikerne til
Hobe-I hans Bog „Ireland in the New Century" (1904) kan man
studere denne Bevægelses første Historie og se, hvorledes den i
1899 førte til, at en Lov grundlagde „Departementet for
Agerdyrkning og teknisk Oplysning i Irland" (altid omtalt som
„Departementet").
Paa Grund af en Mængde forskellige Aarsager, historiske og
andre, som England maa bære sin Del af Dadel for (skønt det
ikke kan gøres ansvarligt for, at Landet ingen Kul har), er Irland
stadig afhængigt af sit Jordbrug i en ligefrem abnorm
Udstrækning. Ikke blot det, men irsk Jordbrug staar langt tilbage for det
engelske i mange af dets Metoder, og den engelske Bonde er
langt fra at være paa Højde med sin Tid. Saa længe som den
irske Smaabonde holder sig isoleret, er der intet Haab for ham;
han kan holde sig i Live og opføde sin lille Familie i Fattigdom
og Uvidenhed, til de bliver gamle nok til at udvandre; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
