- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
791

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Radikal Politik

791

Ad to Veje, frygter Overklassen, skulde den almindelige
Valgret føie sig fristet til at skære en bred Rem af de
velstaa-endes Ryg. Den ene er at forøge det offentliges Udgifter til de
mere eller mindre filantropiske Institutioner, Skoler og
Skole-hjælp, Samaritanerinstitutioner, fri Hjælpekasser o. s. v.; den anden
er at lade det offentlige selv i stigende Grad overtage en Række
store Produktionsomraader, hvorved det offentlige dels føres ind
paa at konkurrere med den private Kapital, dels kan fristes eller
tvinges til at ordne Arbejdet inden for disse Omraader paa en
Maade, som kun er en maskeret Veldædighed, de velstaaende
Klasser maa betale.

Hvad de humane Foranstaltninger af den ovennævne Art
angaar, kan der jo ingen Tvivl være om, at de umiddelbart
kommer Underklasserne mest til Gode. Men fra alle Sider er der dog
vistnok nu om Stunder Enighed om, at Nytten af saadanne
Institutioner gennem et meget kort Kredsløb kommer hele
Samfundet til Gode paa mange forskellige Maader. At Børnene kan blive
oplært saa godt som muligt, at den sultne kan faa sin Hunger
nødtørftig stillet, at de gamle og svagelige kan leve nogenlunde
beskyttede, det er til Fordel for det hele Samfund. Kun hvis
man kunde frygte, at en Kommune, hvori den almindelige
Valgret stod for Styret, skulde overskride Grænserne for det nyttige
i saadanne Foranstaltninger og vise sig flot indtil Luksus, vilde
man her kunde tale om en Fare. Men der er vist ikke mange,
som for Alvor nærer en saadan Frygt. Selv om Hovedmassen
af Kommuneskatterne betales af en lille Kreds velstaaende,
betaler de fleste af Kommunens Indbyggere dog deres Part, og
denne er for dem langt mere trykkende, end de større Summer
er for de velstaaende. Der er derfor ingen rimelig Grund til af
frygte for, at disse Klasser skulde paalægge sig selv Skattebyrder,
som vilde trykke dem til Jorden. Kun hvis det store Flertal i
Kommunen blev aldeles eller saa godt som fritaget for al Skat,
vilde der vokse en Fare op for, at de i deres Styrelse af
Kommunens Anliggender kunde fristes til at gaa ud over de rimelige
Grænser.

Vanskeligere stiller Sagen sig paa det andet Omraade, det
offentliges Overtagelse af store Produktionsomraader,
Kommunesocialismen, som man har kaldt den. Dette Spørgsmaal er af
den mest afgørende Betydning for dansk Politik for Tiden. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free