Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Gerhard Schjelderup: Edv. Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
824
Edvard Grieg
prægtig Livsfylde over sig, der jager alle Sorger og Bekymringer bort
og frembringer en i Sandhed dionysisk Livsrus — Hallingernes og
Springdansenes vilde Jubel mellem de mørke Fjelde, Kraftens
Evangelium — „jeg tror paa min egen Styrke," som Vikingerne sagde —
dette Evangelium, som trodser alle Naturens tilsyneladende
ubetvingelige Hindringer i vort bortgemte Drømmeland langt oppe mod Nord."
Desværre tillader ikke Pladsen mig at gaa ind paa enkelte
Kompositioner. Jeg vil blot søge at fastslaa, hvad Grieg gav sit
Fædreland. Han har vakt den slumrende Folkemusik til nyt
Liv, har aabnet alles Øjne for dens rige Skatte og bearbejdet
Folkets Melodier paa ægte kunstnerisk Vis — han havde den
fineste Stilfølelse. Han har vist Verden, at der gives en
ejendommelig norsk Musik, som i Aarhundredets Løb har antaget
et bestemt Særpræg og som bærer rige Udviklingsmuligheder i
sit Skød. Paa den anden Side har han skabt en selvstændig
musikalsk Lyrik, som vistnok hviler paa norsk Grund og ligger
vor Natur saa uendelig nær, men som dog er hans eget Genis
frie Skabning. Og han var en af de rigeste og fuldkomneste
Lyrikere, som nogensinde har levet — hans Aandsfrænder er
Schubert, Schumann og Chopin.
Men ikke blot de nordiske Folk, — hele Verden erobrede
han, maaske hurtigere end nogen anden genial Kunstner. Hans
Sejr beviser, at den gængse Teori, at den store Masse blot vil
have daarlig Kunst, er falsk. Det er mest Forlæggernes og
Teaterledernes Træghed og Mistillid til værdfulde Kunstværker, som
er Skyld i de alvorlige Kunstneres tunge Kamp. I adskillige Aar
gik det Grieg lige saa daarligt som de fleste sande Kunstnere.
„De kan tro, der var Aar, hvor jeg maatte holde Tungen bent i
Munden og tage til takke med Informationer" skriver han. „Skoven
hævner" hedder det i „Vildanden". Jeg siger: „Norge hævner".
Norge er herligt, men det hævner. Især naar Folket brøler i Kor:
„Me skal koma um inkje så bråt." Disse Ord kan gøre mig
rasende." Det var først takket være Liszt, at Griegs Navn vandt Klang,
og den rørige Leipziger-Forlægger Abraham (Peters) har Æren
af at have skabt hans Verdensberømmelse. Han brugte de
Midler, vor Tid vil have, for at gøre Grieg kendt overalt, og Verden
viste sig ikke at være saa dum og slet som den har Ord for,
— hans Værker modtoges overalt med aabne Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
