Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Sigurd Ibsen: Ukendte Magter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ukendte Magter
829
lærer os at kende. Paa lignende Maade kunde der antages
Magter, udstyret med Evner, som overgik vore, og gribende ind i
vore Forhold, skønt deres Væsen aldrig vilde aabenbare sig for os.
Ogsaa i de Myretuer, som kaldes menneskelige Samfund,
sker der, ret som det er, ganske uventede Omvæltninger. Vi bliver
Vidne til aandelige Omslag, til den pludselige Fremkomst af
Tendenser, til en Opdukken af nye Ideer, som synes paa een Gang
at have besat hele Nationer og Tidsaldre. Det er, som om
vældige Tankebølger strøg over Landene og satte Tusinders Hjerner
i Bevægelse. Og vi undres, hvor de kommer fra. Thi ulig
Myrerne, som vistnok ikke befatter sig med den Slags Ting, har vi
en Trang til at udfinde Foreteelsernes Aarsager og
Sammenhæng. Derfor holder vi ogsaa Filosoffer, Historikere og
Kulturforskere, hvis Bestilling det er at forstaa sig paa slige
Spørgsmaal. At forudsige er ikke deres Sag, og gør de det, slaar
Spaa-dommen i Reglen fejl. Men naar en Omvæltning af den Art, som
der her er Tale om, engang er blevet en Kendsgerning, vil de
give os nøjagtig Besked om, at og hvorfor den maatte komme,
netop saadan og ikke anderledes. De vil vise os, hvordan den i
Virkeligheden var forberedt og moden, hvordan Naturomgivelser,
Raceejendommeligheder, sociale og økonomiske Forhold, stærke
Personligheders Indflydelse og Massernes gensidige Paavirkning
enkeltvis eller i Fællesskab har frembragt Resultatet.
Og vi kan da heller ikke forklare Processerne i de
menneskelige Samfund paa anden Maade. Vi maa holde os til de
synlige og paatagelige Faktorer; for andre kan vi simpelthen ikke
operere med. Disse Faktorer fremstiller sig for os som virksomme,
og det er muligt, at de er det, i alt Fald paa en Vis. Men er de
ogsaa enevirkende, er de ogsaa de oprindelige? Naar vi i
Værker med velordnet Kapitelfølge ser bogført de Omstændigheder,
som skal have voldt de store Forandringer og Tildragelser, som
for Eksempel det romerske Riges Undergang eller Udbruddet
af den franske Revolution, — naar vedkommende Epokes Status
oprulles for os, og Forfatteren ved at sammenholde dens
Debet-og Kreditside demonstrerer os Nødvendigheden af det endelige
Facit, da har ved slige Regnestykkers Opgør vist mange af os
en Følelse af, at en uopklaret Rest er blevet tilbage. Vi siger til
os selv: alt dette er meget korrekt, overmaade indlysende, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
