Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841 Goethe og Kvinderne
Faust, der saa at sige gror ud deraf. I det Brev, han Dagen
efter det første Besøg tilskrev Friedericke, det eneste, saa meget
mere værdifulde, Dokument fra Forholdets Begyndelse, er der
vel megen Varme, ogsaa megen Finhed og Ridderlighed, og dog
ved Siden deraf en Antydning af Patricier Sønnens
Overlegenhed over for Præstedatteren, naar han i Slutningen tillader sig
at bede hende give Søsteren tusind — Tankestreg, der betyder
Kys — „som han vilde ønske, han kunde give hende tilbage".
I dette Træk har man Spiren til Faust’s første junkeragtige
Optræden over for Gretchen, som overhovedet hermed
Grundforholdet mellem den naive Pige og den forfarne Verdensmand er
givet
Men dette Brev, der med fuldkommen Tydelighed afspejler
hans lige vakte derfor instinktmæssig sandt udtrykte Følelser, er
ikke fri for en vis Usikkerhed. Til Trods for den Inderlighed
og Varme, hvoraf det gennemstrømmes, som naar han efter at
have skrevet et Par Linier utaalmodigt bryder af og begynder
paa ny: „kære, kære Veninde", er der dog en vis
Tilbageholdenhed, en vis Undvigen deri; han er stærkt betagen, og han
gaar fra en Stemning til en anden; Mindet om og Savnet af
hende fremkalder en underlig Uro i hans Sind, men han trøster
sig med, at Uroen nok vil lægge sig — for saa pludselig at slaa
over: „dog, skulde jeg kunne eller ville glemme det?"
Og ved man nu, hvor højt han kom til at elske hende, saa
viser disse Ord atter over til Faust. Thi herfra udspringer
Usikkerheden i Faust’s Følelse, saa han først i Overmod søger en
flygtig Forbindelse, men siden ikke kan modstaa Gretchens Ynde
og ikke hendes selvforglemmende Kærlighed, men gaar saa
fuldstændig op i sin Elskov, at, selv om Mefistos Nærhed minder
ham om Forholdets Forkrænkelighed, han dog umuligt kan tro,
det kunde ophøre, da dets Ophør vilde være Forfærdelse. Saa
hel, og dog saa delt; dette er Afspejling af hvad der hændte i
Sesenheim. Hvor ganske anderledes i det Ydre end
Kærlighedsforholdet imellem Faust og hans Elskede forløb, og forløb just
saaledes, for at alt hvad i dem var, med digterisk Tydelighed
skulde komme fuldt for Dagen, — det personligt oplevede er
alligevel skjult til Stede, det er der som et Vift over
Havescenen med Hilsen fra Sesenheims duftrige Foraarsaftener, og ikke
mindst er det der i Fængselsscenen som en fjern Erindring
Tilskueren 1907 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
