Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Leonid Serafimowitsch ved Thor Lange: Mellem Rørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850
Mellem Rørene
at købe for de Penge, Mændene fik for deres Tyvekoster, og
skønt en saadan Banditkoloni angav sig selv ved første Øjekast,
kunde dog det stedlige Politi med vanlig Ubehjælpsomhed næsten
aldrig komme Tyvene lovformeligt til Livs.
Sidorkin gik, som sagt, mellem de to Konvojsoldater. Lidt
efter lidt faldt han ud af det stramme Trit, hvori han fra
Begyndelsen var slaaet ind. Det samme gjaldt iøvrigt Soldaterne;
snart slentrede alle tre af hver i sit Tempo og sparkede om Kap
Støvet til Vejrs. Til sidst enedes Arrestant og Konvoj om skiftevis
at dampe løs paa en Cigaret, Sidorkin havde rullet af et Stykke
graat Papir og nogen Tobak, han havde liggende under Foderet
paa sin Hue. Han var i godt Humør; Chancerne for
Frikendelse fremstillede sig for ham i et saa rosenrødt Lys, at han
maatte udtale sig derom for sine Følgesvende. De gav ham Ret:
Naa, ja; Vorherre er jo god. Han hjælper sommetider. —
I Brummen ved Hovedvagten sad Sidorkin fem eller seks
Uger, medens Undersøgelsen stod paa. Lovgyldige Beviser mod
ham kunde Forhørsdommeren ikke bringe til Veje; saa maatte
Kommissionen løslade ham af Mangel paa Bevis. Sin Føde havde
han i Mellemtiden faaet for ingen Ting sammen med Soldaterne,
og Maden kunde være god nok. Alligevel var Sidorkin af
Mangel paa Bevægelse og af Kedsomhed blevet noget gul og
kvab-set, men det skulde han snart faa rendt af sig, naar han nu kom
i Virksomhed igen.
III
Op af det mørke Vand rejste sig som en kun lidet mørkere
Skygge den sorte Væg af Siv, hvis øverste Rand umærkeligt
flød sammen med det sorte Nattemulm. Rundt om laa Stilheden
dyb og ubevægelig. Kun en ualmindelig skarp Sans skulde have
opfattet Spor af Raslen i Rørene eller lidt nikkende Bevægelse
i Sivtoppene. Var det mørkt ved Overfladen, blev det højere
oppe helt kulsort.
En ganske lille Antydning af Lys findes der dog altid
umiddelbart i Vandskorpen, men den slog ikke ril for at skelne, hvad
det egentlig var, som gled hen langs Foden af Sivets sorte Mur.
Det gjorde nærmest Indtryk af et mørkegraat, kluntet Stykke
Drivtømmer; kun de regelrette Ryk i Bevægelsen ledte Tanken
hen paa en Baad. Dens Aarer sænkede og løftede sig saa for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
