Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antikken og vi
863
skab forældede, mange forhastede og derfor forfejlede, men han
erkender overalt de samme Grundprincipper, som han selv
anvender. Han betragter Antikken ikke som Norm, men han finder
i den Sædekornene til alt det, der nu staar i rig Grøde. Nichi
Norm, sondern Same — saaledes har Zielinski rigtigt
karakteriseret Nutidsmenneskets Opfattelse af Antikken.
Meningsforskellighed opstaar først, naar Spørgsmaalet stilles,
om Antikken endnu indeholder Sædekorn, der kan spire og give
ny Høst i kommende Slægters Ideer, og om de klassiske
Studier virkelig har en saadan Værdi, at de fortjener at bevare
den Hædersplads i Ungdommens Undervisning, de i Følge deres
Betydning i Fortiden og ved Traditionens Magt endnu i de fleste
Lande indtager. Mange Nuancer vil Meningerne kunne have, men
i det store og hele maa det siges, at den offentlige Mening
overalt i Europa er fjendtlig stemt mod den klassiske Undervisning
og anser Troen paa dens fremtidigede Betydning for forældet og
taabelig. Nutidens Liv er saa rigt og mangfoldigt, at det maa
synes baade unyttigt og uværdigt at opdrage mange Mennesker
til Humanister gennem trælsom Indøvelse i Oldtidens Sprog og
Litteratur. I Norge, Danmark og Spanien har man afskaffet den
græske og indskrænket den latinske Undervisning stærkt, i
Belgien forberedes en lignende Reform, og i alle gamle og nye
Kulturstater giver den klassiske Skole sig svært i Fugerne. I
Danmark var det, bortset fra Filologerne selv, egentlig kun
Gejstligheden, der holdt paa Bevarelsen af den græske Undervisning i
Skolerne, fordi man frygtede for, at Teologernes Forstaaelse af den
hellige Skrift efter dens Afskaffelse vilde blive endnu
mangelfuldere end hidtil. Denne Art Klassicisme minder lidt vel meget
om den tidlige Middelalders til at turde paaregne Popularitet.
Den katolske Gejstlighed har spillet sine Kort ganske anderledes
fint. I Belgien har nemlig Jesuiterne vist sig som de klassiske
Studiers ivrigste Talsmænd, og da der i strængt konservative
Kredse fremsattes et Kompromisforslag, hvorefter Latin og Græsk
skulde bevares, overvejende for at Eleverne kunde læse
Hovedværkerne af Oldtidens kristelige Litteratur i Grundsprogene,
satte Jesuiterne sig af al Magt derimod og krævede den
gennemførte humanistiske Undervisning. De opnaaede ved denne
Taktik at kunne gælde for renlivede Humanister, og samtidig
afværgede de den Fare for Tvivl og Frafald, som alt for udbredt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
