Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
Antikken og vi
og Ungdommens Aand, selv om Form og Teknik er forældet
og Idékredsen har sin Begrænsning ved Tid og Sted. Hvilket
Skatkammer af rige Tanker om Menneskers Stræben og Dødens
Storhed, om Kærlighedens Forsonen og den bitre Glemsel, der
som en Svamp sletter Navn og Daad ud paa Livets Tavle! Men
gennem alt lyder dog som den betagende Grundstemning en
sund Tro til Livets gode Magter.
Det er populære Foredrag, Dr. Eitrem har holdt og senere
samlet. Og han tolker gammel Digtnings Tanker og Toner paa
en Maade, saa Folk vil lytte og forstaa. Baade Indledningen,
der giver en kort og klar Oversigt over græsk Digtning før
Dramaets Opstaaen, og Kapitlet om det græske Teaters
Udvikling vil interessere. I det sidste skildres en Vaardag, hvor der
spilles i Athen, og Forfatterens Selvsyn af Landskab og Luft
giver Fremstillingen Kraft og Farver. Vi føres med Strømmen
ind ad Teatrets Indgange, vi bænker os, faar at vide, hvem der
har stillet Kor, hvem der skal spille, og hvem Digteren er.
Emnet selv kender alle fra Barnsben af, fra Homer, fra
Lyrikernes Strofer, fra Søjlegangenes og Vasernes Malerier, men saa
meget større er Spændingen: hvad Nyt vil Digteren bringe ud
af det gamle Stof?
Det var en Nydelse, der er Nutidspublikum ganske ukendt,
at genkende hver Person, der viser sin Maske, og dog være
uvis om, hvorledes de store, sagnberømte Skikkelser denne Gang
vil tale for at give deres Lidelser og Haab Udtryk. Men hvor
var det svært den Gang at være dramatisk Digter! Det gjaldt
af den begrænsede Sagnkreds, der stod til Raadighed, at finde
og udforme et Stof, der allerede var dramatisk behandlet før, og
i hvilket følgelig de optrædende Personers Handlinger og
Karakterer var fæstnede og ikke turde ændres, — udforme det
saaledes, at de kendte Skikkelser levede et nyt Liv og førte ny
Tale. Og der krævedes ikke et, men tre Dramaer aarlig af den
Digter, der vilde være med, og ovenpaa dem et Satyrspil, hvis
Vid sikkert ofte blev afgørende og skaffede Digteren Prisen. I
den store Tid i femte Aarhundrede f. Kr. opførtes Dramaerne
kun én Gang; der var Raad til stadigt at give og fordre Nyt.
Man regner, at der i dette Hundredaar er opført alene ved
Dionysierne i Athen 900 Tragedier og 300 Satyrspil foruden
5000 Dithyramber og Komedierne. Og alt, hvad der var af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
