Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - P. L. Müller: Det franske Socialdemokrati og Regeringsvenstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Socialdemokrati og Regeringsvenstre
887
Imidlertid, Taktikken har ogsaa sine svage Sider. I praktiske
økonomiske Spørgsmaal er Franskmændene ikke først og
fremmest Enthusiaster. Syndikaterne rekruteres for Tiden kun svagt,
og de af dem trives bedst, der har holdt sig fjernt fra
Fællesforeningen, som angiver den anarkistiske Tone, „Confédération
Général du Travail." Siden Socialisterne for en halv Snes Aar
siden søgte at komme i Gang med Bønderne, er kun lidet
udrettet; da man ansaa Landboernes bestaaende Andels- og
Forbrugssyndikater for mistænkelige i politisk og social Hensende,
kunde man ikke tage dette naturlige Udgangspunkt, og nu har
man under Vinkrisen maattet se, hvorledes en hel Provins’s
Bondebefolkning, besiddende og besiddelsesløse mellem hverandre,
har foretaget en mægtig og virkningsfuld socialpolitisk Aktion
uden hverken før eller senere at søge Raad og Støtte hos det
Parti, der dog saa gerne vilde haft en Finger med i Spillet.
Socialisternes indtrængende Opfordringer til Sydens Landarbejdere om
dog endelig ikke at indlade sig i Syndikat med Vinbjergejerne
lader ikke til at skulle bære Frugt.
Storpolitisk set stiller Sagerne sig næppe lysere. Naar Jaurés
udtaler sin Anerkendelse af det tyske og det skandinaviske
Socialdemokratis Overlegenhed i Organisationens Størrelse, Fasthed
og økonomiske Styrke, trøster han sig til Gengæld med, at
Partiet i hans eget Land har Fortrinet i Handlekraft: der er mere
Fart i Franskmændene. Det er dog nok muligt, at han — maaske
hele det internationale Partis mest overlegne Politiker —
stundom kan sukke en Smule efter den Disciplin, som
Socialdemokratiet andre Steder kan anvende, og som dog heller ikke er
uden Betydning for Handlekraften. Skønt han fuldt vel indser,
at Forbindelsen mellem C. G. T. og Socialdemokratiets politiske
Organisation er alt for løs og ubestemt, nødes han dog til at
dæmpe de Krav, der rejses fra begge Sider om at faa Forholdet
klaret, — for ikke ogsaa at se denne løse Forbindelse truet.
Partiets Parlamentarikere faar paa denne Maade alt for lidt
Indflydelse paa Arbejderbevægelsens Førere, i Forhold til det
Ansvar, de dog maa paatage sig for disse Handlinger, og en
lignende Stilling indtager Førerne overfor de enkelte Fagforeninger;
Følgen bliver en Mangel paa fast Felttogsplan, der i høj Grad
har sinket og skadet Arbejdet for det franske Socialdemokratis
egentlige Mærkesag: Statsfunktionærernes Ret til at organisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
