Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Fr. Vetterlund: Svensk Nutidslyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
906
Svensk Nutidslyrik
Helt igennem folkelig er derimod, som bekendt, den Del af
Gustav Frödings Poesi som ogsaa er bleven mest kendt af
Almenheden. Med en Plastik saa bred som ingen efter Runeberg,
gav Fröding en Række svenske Typer i hvilke Nutiden levede,
navnlig humoristiske Almuetyper, men ogsaa andre, og han gav
dem med en Versekunst, som selv levede og malede. At der
bagved alt dette kunde ligge et oprørt og sønderrevet Sjæleliv,
anede man kun lidt. Men hans poetiske Skala voksede: til den
Poesi, som med oprindelig Naivitet frembragte Typer, sluttede
sig en anden som af en sønderrivende personlig Erfaring
formede „bohémeagtige Vers" af det dybeste Temperament og den
mest uforfalskede Oprigtighed og Selvkritik, og endelig en Række
Syner, som omfattede Hades, Mælkevejen og Fremtidens
utopiske Fata Morgana.
Det viste sig, at din tilsyneladende usammensatte og robuste
Digter ejede et Instrument, som naaede alt, fra det burleske
og naive til det gribende og sublime. Og nu fulgte en Periode af
Kamp med Livsproblemerne, af Frigørelse fra den
naturalistiske Dogmatik, virkelige Sjælekampe og en personlig,
tiltalende Tvivl over for sine egne Indskydelser. Fröding blev
Grubleren, en ny Variant af en særlig svensk Type — den nemlig
som midt i al sin samvittighedsfulde Søgen er og bliver impulsiv
Natur, lyrisk Temperament; ikke Tænker, skønt fuld af Intuition.
Som bekendt har Fröding nu allerede længe været tavs, men
han er bleven Sverrigs virkelig populære Lyriker — og
naturligvis ikke altid som Følge af sine bedste Egenskaber. En Tid
voksede der i hans Spor en s. k. „folkelig Poesi" frem, som
var afskyelig tillavet, men som nu synes at være gaaet over.
Selve den Frödingske Versekunst har imidlertid tilført vor Poesi
nye Hjælpemidler, som har gjort Epoke. I Stedet for de regelrette
Jamber og Trokæer, som tidligere var overvejende, kom den
med et levende Væld af brudte Rytmer, som uden Tvivl staar
det svenske Sprogs Aand nærmere end de nævnte „klassiske"
og lærde Kunstformer.
Kun Levertins tunge stilistiske Pragt har blandt de yngste
sat lignende Spor som den Frødingske Fornyelse af Verset —
og mindre heldige maaske end denne.
Som oprindelig og folkelig svensk Digter af ægteste Vand er
der kun en, der staar selvstændig ved Frödings Side, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
