Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Fr. Vetterlund: Svensk Nutidslyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
908
Svensk Nutidslyrik
Versekunst i 60 og 70, men de skildrer Naturen og
„Virkeligheden" malerisk med levende Ord.
Midt i 80 skrev Hugo Tigerschiöld sine „Billeder fra Skov og
Sø" med Duft og Sus fra Højsverrigs Skove, det var paa ny
virkelig Natur. En ung Bogbinderlærling fra Bleking, Carl
The-lander skabte en personlig og solskinnende Idylpoesi, som
afspejlede et rent Sind; denne begavede Autodidakt døde 1894,
endnu i 20 Aars Alderen. Mere vemodig, hvor nordisk
midsommerlyst dette Vemod end er, og mere reflekteret, men i
sine bedste Øjeblikke fyldt af en skær og blond Naturlyrik,
højt oppe fra de korteste Somres Land, Nordlandet, fremtræder
E. N. Söderberg; han er ogsaa „Hjemmets" og „Barnets"
Digter og knytter sig dermed til Franzénske og Wirsénske
Traditioner. Som hos disse Digtere har hos ham Poesien gerne en
mild religiøs Undertone, og det er, som var den samtidige
Storstads-Kultur, dens Ufred, Vantro og Bitterhed ikke til, men
Livet en Aa, der flyder mellem sommergrønne Strande og
afspejler det høje Nords blegblaa Daghimmel eller svale og
rosenrøde Solnedgange. Mindre lyrisk i Følelse og Farve, mere
tanke-skarpt fæstnende Billeder fra Syd og Nord i Vers af god
ædruelig Formgivning, er Bernhard Risbergs Produktion.
Ingen Følelsesværdiernes og Verseformens Nyskaber og
endnu mindre en grublende „intellectuel" Digter, men en
Øjeblikkets Poet, en Improvisator, en lyrisk betagen Natursanger med
noget bohéme-agtigt, som ikke er dekadent og med en Blanding
af Trubadursværmeri og svensk Karl den 12te Facon er Daniel
Fallström, Stockholms og Damernes „Daniel", den svenske
Lyriker, som „bær sin Hat som han vil og synger de Viser som
han kan." Det er ikke et blot Indfald, der har gjort netop ham
til Drachmanns svenske Oversætter, om end han ikke som
Drachmann, for at bruge et bekendt Snoilskycitat, „har nogen
Røst, som er stærk og stor."
For nogle Aartier siden, da Realismen brød igennem, var
Fallström med til saa smaat at sætte Virkeligheden paa Vers,
uden at afskrækkes af surmulne Teorier om Vers som Luksus
og Legetøjsdigtning. Hvad var Teorier for ham, især saadanne
Teorier? Og Stockholm blev jo dog ved med at være smukt,
med sin Strøm og sin Diurgaard, og Kvinderne og Roserne
forblev altid nye, og Livseventyret var i det hele lystigt, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
