Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925 Goethe og Kvinderne
gende Herregaard, hvor alle lige fra Børnene til Huslæreren og
den gamle Kokkepige hilste ham med Henrykkelse. Saa tegnede
han for hende, eller de læste Spinoza sammen, først paa Tysk
saa paa Latin, eller han demonstrerede naturvidenskabelige
Eksperimenter for hende. Der var ikke den Interesse, der optog
ham, som faldt uden for hendes Sfære, og hvis lærde Folk som
Herder, hendes Præst, kom til, var der ingen, der kunde lytte
eller spørge som hun. Naar hun boede i Weimar, var der kun
faa hundrede Skridt mellem deres Boliger; saa spadserede de
sammen i Slotsparken, eller de mødtes i hans Gartenhaus, hvorfra
der var Udsigt over Ilmflodens Enge; de traf hinanden ved Hoffets
Fester, de dansede sammen paa Ballerne; en Gang figurerede
de ved hinandens Side i et mytologisk Optog, han som Natten,
hun som Søvnen, mens Gemalen forestillede Vinen. De løb paa
Skøjter eller kørte i Kane. De kunde ogsaa træffes uden for
Weimar; saaledes fortæller han om deres Møde i Hermanshulen
ved Ettersburg, hvor hun bøjede sig ned og skrev med
Parasollen et gaadefuldt Tegn i Sandet. Kunde han ikke komme en
Dag, sendte han hende en Hilsen, hvormed fulgte Frugter og
Blomster fra hans Have, og hvis han var særlig utaalmodig, lod
han om Aftenen udenfor sit Hus et Par Raketter gaa i Vejret
til Godnat.
I øvrigt er det kun lidet positivt, der vides om deres
indbyrdes Samliv. Om Friederike og om Lili kunde han udtale
sig, det laa saa langt borte, men selv om Fru v. Stein ikke havde
levet indtil nogle faa Aar før hans Død, vilde han, paa sin
fremskudte Post, vanskeligt have kunnet udtale sig om denne
Periode af sit Liv, der var saa indvævet i de øvrige Forhold i
Weimar og navnlig i Livet ved Hove.
Et enkelt Træk er opbevaret hos Eckermann efter Goethes
Fortælling, dog uden Navns Nævnelse. Han havde været paa
Rejse, og Forretninger laa hobet op, da han kom hjem; paa
tre Dage bragte han det vigtigste af Vejen, saa udholdt han
ikke mere Længselen efter hende, men skyndte sig om Aftenen
til hendes Bolig. Udenfor saa han Lys i Vinduerne, og han
forstod af Stemmerne, han hørte, at hun havde Besøg, men da han
vilde træffe hende ene, løb han ned ad Trapperne og frem og
tilbage i de smalle Gader, ventende. Saaledes hengik vel et Par
Timer. Han havde flere Gange været ved Døren og lyttet, stadig
Tilskueren 1907 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
