Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938
Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
Norge en Bog, som just vilde gribe ind i Livet, ryste op i
Sindene, gøre det af med Fordomme —, lære Folk at tænke stort
og sætte Maalet højt i det evig levende Livets Forhold, som
hedder Forholdet mellem Mand og Kvinde. Den hed
Amtmandens Døtre og var anonym, men hvert Blad talte om en
Personlighed, som baade var myndig og dannet, som var
hjertegreben af det, den havde at sige, som saa med mørkt Blik paa
Livet i Hjemmene og paa Ægteskaberne, saaledes som de var
herhjemme i Norge omkring 1850. Det er det samme Problem,
Ibsen har fat i i Kjærlighedens Komedie. Man har rit talt om, at
Amtmandens Døtre har paa virket Ibsens Skuespil. Men det er
ikke nok. Amtmandens Døtre er Udgangspunktet; Ibsen er ikke
kommen løs fra den. Slutningen, Svanhilds meget omstridte
Ægteskab med Guldstad, er ligefrem en Genganger fra Fru
Col-letts Slutning, hvor Sophie gifter sig med den brave
halvgamle Provst. Fru Collett lægger Sophies ulykkelig gifte, i sit
Ægteskab forbitrede Søster sin Mening om det i Munden: at
gifte sig med en brav, hensynsfuld og mild ældre Mand, som
man agter, er forholdsvis en meget stor Lykke. Ganske vist
stiller Ibsen Problemet noget anderledes, men naar en Moralist
spørger om, hvad man mener om Svanhilds Ægteskab med den
halvgamle Guldstad, maa en Litteraturhistoriker først og
fremmest svare med et Kontraspørgsmaal, om hvad han mener om
Sophies Ægteskab med den mere end halvgamle Provst Rein.
Bag dette Problem om Kærlighed og Ægteskab finder man i
Kjærlighedens Komedie imidlertid et andet: om personligt Kald
og Hensynet til Hus og Hjem. Det er værd at lægge Mærke til,
at det gemmer sig under det andet baade i Hærmændene og
Kjærlighedens Komedie for saa at træde fuldt frem i
Kongs-emnerne og at blive Kvintessensen af Brands Religion.
Men med dette Problem berører vi Centrum i Ibsens eget
Liv i disse Aar. Ibsen har — det ved vi nu af hans Breve —
selv brudt med sit Hjem. Det har været et Brud, som har været
haardt for ham; det har staaet for ham som et nødvendigt Offer
for at han kunde staa frit i Livet og digte frit om Livet Jeg
ved — skriver han derom til Bjørnson i sit storartede Per
Gynt-Brev en halv Snes Aar senere (9. Dec. 1867) — at jeg
under Skorpen af Vrøvl og Svineri har været alvorlig i min
Livsførelse. Ved du, at jeg har for hele Livet trukket mig bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
