Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
Henrik Ibsens Ungdorasudvikling
med Hjemmet fra den Tid, da han først løb fra Apoteket og
siden fra Studeringen, saa kan det nu klare op til Fred og god
Forstaaelse. Men saa sidder der i Brystet paa ham dette
stridbare, dette, som ikke kan slaa af og gøre Indrømmelser; han
føler, at det er uløseligt forbundet med det i ham, som er Geni,
at ene ved at lytte til denne Fylgje kan han blive det, som han
mener med at være Digter — og saa maa Bruddet blive
ulægeligt. Han føier ikke bare sin egen Smerte, han føier ogsaa den
Smerte, som han maa volde sit Fædrehjem — og man ved,
hvordan Ibsen siden tit og ofte lader sine Skikkelser sige, at de
ikke formaar at gøre ondt mod dem, som de kender — og dog
maa Slaget føres, ellers maa han forfejle sit Livs Mening. Det
er en Jordbund, hvoraf Hjørdis-Skikkelsen vokser op. — Naar
nu Hærmændene er det første Ibsenske Drama, der helt ud har
Magt over vort Sind, saa er denne Magts Hemmelighed, at
Værket genspejler den personlige Oplevelse, hvor Digteren første
Gang staar foran sit Livs høje og haarde Opgave.
Vender vi os nu til Kjærlighedens Komedie, saa forstaar man
ud fra de givne Forudsætninger, hvorfor Dramaet kommer til at
arte sig, som det gør. Ved den Oplevelse, Ibsen har haft,
kommer her begge Sider frem i fuld Styrke: vi faar høre om
Personlighedens Ret, om Kald og om Offer for Kaldet, — og paa
den anden Side faar vi Straamands varme Replik:
Et Hjem er der, hvor alle dine Tanker
kan lege frit som Barn paa Moders Fang,
hvor ej din Røst paa Hjertedøren banker
før Svaret lyder i beslægtet Sang o. s. v.
Og ud fra den Paavirkning, der — maaske ved hans
Hustrus Indflydelse — udgaar fra Fru Colletts Amtmandens Døtre,
er Ibsen her bleven sig bevidst, at hans Digterkald ikke blot er
noget litterært, men en Samfundsopgave.
Papirets Digtning hører Pulten til,
og kun den levende er Livets Eje.
Spørger vi, hvordan det skal forstaas, saa faar vi et tydeligt
Svar af Falk: Digter
det er hver den Mand
i Skolestue, Tingsal eller Kirke,
hver den i Højheds eller Ringheds Stand,
der øjner Idealet bag sit Virke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
