- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
950

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - V. Pingel: Mens Kommissionen endnu sidder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

950

Mens Kommissionen endnu sidder

kiet til Thibet. Ved kloge Indrømmelser og Kompensationer løser
det Spændingen og lukker den ene Krigens Port efter den anden.
For saa vidt er al Ting godt, og flere af Ruslands fremtrædende
Mænd, blandt dem ogsaa Czaren selv, indlægger sig virkelige
Fortjenester af Menneskeheden. Men det vilde jo dog være den
største Uforstand at tro, at det Rusland, som indtil for ganske
nylig bugnede af Hovmod og Hensynsløshed over for andre
Nationer, pludselig skulde have skiftet Natur og fra Kødæderne
skulde være gaaet over i Planteædernes Klasse, tilmed da saa
mange afskyelige Forbrydelser endnu bestandig begaas i Ruslands
Indre under Kampen mellem den revolutionære og den
reaktionære Retning. Hvilken af disse der vil gaa af med Sejren, eller
om det nedarvede Kejserdømme vil forstaa og evne at stille sig
midt imellem dem begge, at holde det ene i Tømme med det
andet og af det herskende Kaos at skabe en ny Retsform, hvor
baade Orden og Frihed faar sin berettigede Plads, det er
Fremtidens Hemmelighed, som ingen kan gennemtrænge. Men for os,
det lille og truede Folk, der kun ved Østersøens Bredde er
adskilt fra det gærende Krater, er det sikkert raadeligst under de
Overvejelser, som vi snart skal anstille, at beholde den værste
af de russiske Muligheder i Sigte, nemlig den, at Czardømmet
bukker under for Radikalismen, denne atter for sin Fortsættelse
Anarkismen og denne igen for sin logiske og historiske Følge
Napoleonismen. Thi hvad der i det attende Aarhundredes sidste
Aar kunde ske i det højt oplyste Frankrig trods al Filosofi og
alle Fraser om Frihed, Lighed og Broderskab, det kan sandelig
ogsaa ske i det tyvende Aarhundrede i det uvidende og
analfabetiske Rusland. En russisk Napoleon vil lige som den franske
kunne opflamme sine troende ved at udmale dem frugtbare
Sletter og rige Byer, og København vil have godt af forud at
have tænkt derpaa.

Vore Naboer mod Nord, som det tidligere var os en naturlig
Vane helst at kalde vore nordiske Broderfolk, har jo nu
allerede i et Par Aar levet som fuldstændig adskilte og indbyrdes
uafhængige Stater. Det er tydeligt, at der paa Svenskernes Side
endnu føles en Del Bitterhed over Bruddet, og det viser, at de
stadig føier det haarde Stød fra 1905, der endelig gjorde dem
lysvaagne og helt daadkraftige, som en Uret og en Fornærmelse,
ikkejblot fra Normændenes Side, der opsagde Unionen, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0974.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free