- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
968

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

968

Maal og Midler

ikke følt, hvor slappende det virker ogsaa til Hverdags paa den
enkeltes Offervillighed og Samfundsaand, naar man giver Køb
med Hensynet til Forsvaret mod ydre Fjender og opgiver at i
den yderste Fares Stund fordre det yderste, personlige Offer af
hver enkelt for det heles Frelse. Nogle af Samfundets skjulteste
Livsnerver har man været paa Vej til at døve, alskens
antisoci-alt Sneversind har man næret og knæsat i denne usalige Kamp.

Endnu meget større er de Værdier, der gaar til Spilde
under den hastværksmæssige Afkristnen, som foregaar i vor Tid.
De fleste unges Frafald fra Konfirmationsstemningerne til
Fritænkeriet kan næppe betragtes som nogen sjælelig Vinding for
dem, meget mere som en betydelig sjælelig Forringelse. De flestes
Skude bliver, naar denne Ballast kastes over Bord, noget nær
en Bold for Vind og Vove, let til at kæntre for det første
Skæbnens Stød. Synskredsen snevres i al Fald, naar det hinsidiges
Horisont lukker sig, oftest ind til et meget lavloftet og snevert og
fladbundet Verdensbilled, og det sjælelige Instrument giver i Reglen
en adskillig spinklere, klaugløsere Musik, naar de religiøse
Strenge afstemmes. Hvor det skulde være saaledes, at Folks
Afkristning kun var Vejen til en rigere, sandere, inderligere
Religiøsitet, dér er Radikalismen i Færd med at operere hele
det religiøse Organ i Menneskene ud, blot for at blive
Kristendommen kvit. Forstanden kan nok saa meget forarge sig over
den kristelige Dogmatiks Meningsløsheder, — overalt, hvor man
ikke kan rykke dem ud af Bevidstheden, uden at den enkeltes
Inderlighedsforhold til Tilværelsen, hans Hengivelse i dens Haand,
hans Bundethedsfølelse over for dens Bud, dør ud med det
samme, dér maa man maaske hellere lade den forældede Skal
foreløbig i Fred for at bevare den evig friske Kærne.

Dog, denne Sag er for stor til at behandles i Sammenhæng
med saa meget andet. Men ogsaa hele vor politiske Historie i
80erne og 90erne lærer Betydningen af de usynlige, formelle
Værdier lige over for de reelle, positive Værdiers, og Straffen
for at opofre dem for disse. Det var Højres store Synd, at
Partiet i sin utaalmodige Iver for at faa Landets Forsvar ordnet
paa betryggende Maade ikke gøs tilbage for at øve Vold mod
Forfatningen og paatvinge Folkets store Flertal sin Partivilje, og
man opnaaede da ogsaa kun det, at Genvejen blev en
skæbnesvanger Omvej; ved at knytte Forsvarssagen til Provisorismen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0992.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free