Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
970
Maal og Midler
sig selv saa nydelige Folkefester i Scene, og hvilke Ingredienser
deres „Velgørenhed" er sammensat af, maa man virkelig være
glad over, at der ingen Lugt hænger ved alle de rare Smaapenge,
der paa en saadan Dag rasler ned i Børnenes Bøsser. Man ved
jo, hvad der — nok saa meget som Menneskekærlighed — er
med til at starte og løbe sammen om en saadan Idé: de kendte
Navne, der byder sig til overalt, hvor der er noget med Komitéer,
Aviser, Offentlighed; de opfindsomme Rørigheder, hvis Fingre
klør efter at skrive Breve, rende paa Døre, telefonere, arrangere;
alle de, der bruger Filantropien som Afstivning for deres Kredit,
som Stige til et Ridderkors; „Publikums Yndlinge", „vore
Kælebørn" eller hvad de kaldes: Skuespillere, Forfattere, offentlige
Mandfolk og Kvindfolk, der ikke kan leve uden saa tit som
mulig, saa korporlig som mulig at udstille sig for deres Bysbørn;
Paatrængenheden og Voldslysten endelig, som her ret faar
Lejlighed til at skalte og valte med Medborgernes Penge og Viljer.
Og hvad der spekuleres i og ogsaa ved en saadan Lejlighed
pranger i fuldt Flor, er — som ikke mindre kendt — al Slags
social Fejghed og socialt Snobberi; alle Rygrade knækker jo paa
en saadan Dag over — lige over for Ungmøerne, der paa
Gader og i Sporvogne for alles Øjne opfordrer en til at vise, om
man har Hjerte for de smaa, i Forretningskontorerne, hvor
Chefen gaar om med Indsamleren og paaser, at enhver
„s’exe-cute", i Skolerne, hvor den ene maa gøre som de andre, hvis
han skal begaa sig i Klassen. Havde det været til Kirker, der
indsamledes, kunde man svare „jeg ynder ikke Kirker", men
netop fordi ingen kan sige: Jeg blæser Børnene et Stykke" og
det er haabløst at forklare Prellerne og de omstaaende, at man
ikke vil lade sin Velgørenheds „naar" og „hvortil" bestemme af
tre-fire driftige Mænds Indfald, just derfor betaler enhver
godmodig, og de færreste tænker paa, hvad det er for sociale
Kræfter, der faar Næring, og hvilke der lider Afbræk ved en saadan
Forestilling, eller regner med dette Afdrag i den sociale Gevinst,
som Dagen efter kan tælles ud af Bøsserne.
Non olent — der ligger naturligvis for den filosofiske
Betragtning en virkelig Beroligelse heri. Det er nu en Gang saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
