Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
974
Maal og Midler
nerer de. I enhver diskuterende Forsamling tager de Tonen fra
alle andre, fordi de bedst forstaar at slaa i Bordet, har de greje,
rene Standpunkter og altid derfor har Svar paa rede Haand.
De er paa deres Post og kaprer hvert nyt Ungdomshold for
deres nemme Stikord, deler summarisk anderledestænkende i
Skurke og Idioter og faar uden Skrupler de umyndige til at
forsværge sig til en Fane, der binder deres Fremtid. De docerer
paa Universitetets og Skolernes Katedre og imponerer ved at
afsige Domme til højre og venstre i Videnskabens Navn. De
sidder paa Avisredaktionerne og forsyner med forretningsmæssig
Sikkerhed alle de løbende Begivenheder — et Lovforslag, en
Bog, en Verdenstildragelse — med det blaa eller sorte Stempel,
som — hvor meget der end mukkes i Krogene — bestemmer
den sociale Værdi i de store Kredse og derigennem afgør
Menneskers Velfærd og Bestræbelsers Skæbne. De bliver, disse sikre
Væsener, alle Partiers renlivede ortodokse, deres nidkære
Indpiskere og haandfaste Udsmidere, bliver Folkeopdragere og
Partiførere, bliver „Hensigten helliger Midlet"mændene— og Frihedens
værste Fjender, fordi deres Hjerne overhovedet ikke er i Stand
til at fatte Frihedens Begreb . . .
Men, jeg véd det vel, for de allerfleste vil saadanne
Betragtninger som disse kun synes hypokondre Overbetænkeligheder,
udsprungne af Vrantenhed eller Blaserthed. Kun faa vil erkende
dem som Udtryk for en mere psykologisk Synsmaade, en mere
nøjeregnende social Samvittighed end den gængse. En Synsmaade,
for hvilken i Reglen Formaliteten er mere værd end Realiteterne,
Vejen, Midlerne, væsentligere end Maalene og Sagerne; en
Samvittighed, der midt i en hensynsløs og kortsynet Maalenes og
Resultaternes Tid vil indprente den „etica viatorum" — de
Vejfarendes Moral — som gælder for alle undervejs gennem
Livet. Der er jo ingen Fare for, at vor friske, folkelige Nytid
skal lammes i sin Handlekraft af for megen Kritik; men det er
netop i en saadan Tids sande Økonomi, at der er nogle, som
forsøger at hævde sig en uafhængig — ikke derfor neutral,
tværtimod kritisk dømmende — Tilskuers Standpunkt.
Vald. Vedel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
