- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
988

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - L. V. Birck: Produktionen og Forbruget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

988

Produktionen og Forbruget

tere: „det Samfund, vi har, er matematisk umuligt," og nøjes
med i Anarkiets Bibel at skrive en Bog, hvori der er mere
Talent end Arbejde og flere fikse Indfald end gennemtænkte
Tanker. Hr. Jæger begynder sin Artikel med ironisk at sige til
Grosserer Sørensen: Du roser Opfindelser, der ved at forøge Jordens
Produktivitet, fører Kriser og individuelle Tab med sig; du skulde
hellere rose Krig, der ved at ødelægge Overflod hindrer
Overproduktion. Nu er Overproduktionen i Verden, naar den
indtræder, ikke saa stor, som man skulde tro efter Prisbevægelsen, og
den Opfindelse, Grosserer S. taler om i den citerede Bladopsats,
vilde nok kunde volde en Krise, men dog kun af lokal og
forbigaaende Art. Hvis vi i Nordeuropa kunde fremstille tre Gange
saa meget Korn med samme samlede Udgift som nu, ja, saa vilde
der blive Elendighed i Vestamerika og Argentina, men rimeligvis
Glæde i Indien. I Argentina vilde Jorden gaa ud af Drift, hvad
der der vilde volde Ruin; i Indien vilde Kornpriserne blive saa
låve, at de faldt indenfor de daarligst stilledes Betalingsevne.
Hvis man ad kemisk Vej kunde fremstille et Kreaturfoder for
7s af nuværende Pris, vilde store Strækninger af Europa miste
deres Jordrente; mange vilde tabe og en voldsom Kredit- og
Landbokrise blive Følgen. Men hurtigt vilde det rette sig; den, der
sparede ved Kreaturfoderets Billiggørelse, fik heri Erstatning for
det, at deres Jord var falden i Værd, og de Penge, der saaledes
sparedes, vilde efterspørge andre Varer. Overgangen vilde maaske
blive haard, men hvilken Organisation af et Samfunds
Produktion kan man vel tænke, hvor Ligevægten ikke forskydes, naar
der sker en Revolution i Produktionsforholdene; enhver
Forandring kræver lokale Forstyrrelser og Lidelser.–

Om Revolution siger Hr. Jæger rigtige Ting; jeg tror vi er
enige, naar jeg hævder, at Revolution kun betyder Skabelsen af
en anden Magthaver end den siddende, men ikke en Ændring i
Samfundets Tilværelsesform, fordi en ny Magthaver kun raader
over den samme rutinemæssige og effektive Embeds- og
Stats-maskine som den styrtede Magthaver. Hr. Jæger har ganske Ret
i, at Revolution maa være en Revolution af Tankegangen,
Indpodningen af nyt Tankeindhold og en ny social og moralsk
Vurdering af Befolkningen. Men en saadan aandelig Revolution vilde
ganske overflødiggøre enhver Revolte.

En saadan Revoltering af Tankegangen kan nu ikke ske paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/1012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free