Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
994
N. Neergaard
den hjemlige Politik, en Verdenspolitiker mellem danske
Sogne-politikere. Han spurgte „Goddag", og der blev svaret
„Økseskaft". Som en af ungdommeligt Overmod og Lærdomsfølelse
galende Hane var han kommen hjem til Landsbyen. Situationen
var ikke fri for at være lidt Montanusk.
Naar han udviklede sine Planer for Venstres Førere, blev
der maaske nok af enkelte af dem givet den interessante og
ærgerrige unge Mand Komplimenter, og maaske endog gjort
Forsøg paa at vinde denne lovende Mulighed som en Prydelse for
Partiet, men det var et platonisk Forhold, og inderst inde har
de maattet møde ham med den Blanding af Mistro og
Ligegyldighed, som den rodfæstede Praktiker føler over for en
vidtspændende Teoretiker. Og paa sin Side stod han til at begynde
med noget forbeholden og overlegen over for den hjemmegjorte
Vadmel. Han manglede Betingelserne for at tilhøre et
Venne-samfund som Grundtvigianerne eller for at være haandgangen
Mand, som Berg krævede det, og allermest for at blive Rekrut
i Hørups Regiment. Ach! han ser mig meget lærd ud! har
Hørup vist med et lille Smil sagt til sig selv som Jacob i Erasmus
Montanus. Neergaard havde tænkt sig at faa overladt en Masse
Spalter i Morgenbladet til en Række Artikler om socialpolitiske
Emner. Men Hørup svarede ham blot: Forstaar De Dem noget
paa Bønder? Det er meget vigtigere.
Det var det ganske vist, thi Bonderejsningen, som Hørup
forstod den, var Tidens dybeste politiske Tanke. Som Neergaard
forstod den, var den mere en Fornyelse af det reformatoriske
Styre fra oven i samme Aand som det 18de Aarhundredes
Slutning og det 19de Aarhundredes Midte. Hørup kaldte paa
Almuens Selvraadighed og Oprørslyst, Neergaard vilde kalde paa
Overklassens Retfærdighedsfølelse, paa Videnskabsmændenes
Humanitet og Begejstring.
Han, den i høj Grad tidsmæssige, som ude i Verdenshavnene
havde ladet sit Skib med alle Tidens Tanker, var altsaa dog et
Øjeblik en ganske utidsmæssig Mand. Men han var ikke af dem,
der derfor lod Hænderne synke under Afmagtens Følelse. Han
lod den store Ærgerrighed fare og begyndte sin Krig i det smaa.
Han kastede sig ud i den Strøm af agitatoriske Bevægelser, hvori
■de stærke Kræfter i de første Aar af Firserne satte Spor. Han
.blev Studentersamfundsmand, Formand i Udvalget for „Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
