Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
998
N. Neergaard
meget vigtig Plads i den demokratiske Politik. Uden dette
Herredømme over Materiale og dennes Interesse for Sagens egen Skyld
vilde Socialpolitikken have staaet ganske hjælpeløs. Nu rykkede
den frem som en Bevægelse, hvori efterhaanden alle Partier blev
dragne med, yderst paa den ene Fløj de socialdemokratiske og
radikale Rigsdagsmænd, paa den modsatte Fløj Estrup med sin
svage Tendens til Statssocialisme, og i Midten Neergaard med
sit saglige Standpunkt.
Allerede nogle Aar før havde han søgt at forberede en
saadan Politik ved i en Tilskuer-Artikel at opfordre Folketinget til
at nedsætte parlamentariske Kommissioner. Disse Kommissioner
blev en Kæphest for ham. Som andre sluger Romaner havde han
slugt engelske og franske Kommissionsbetænkninger og havde
drømt om at faa de hjemlige Forhold opdyrket efter samme
rationelle Metode. Han forlangte, at en Lov skulde have sine
„Motiver" i en ganske anden Orden, end danske Love plejede at have.
Han kunde tale om „smukke og fyldige Motiver" med noget af
en Elskers Varme. Under Forhandlingen om Margarineloven
anførte han „den hollandske Kvægtællingsstatistik" paa en Maade,
som om det var en god Bekendt af Tinget. Han blev i Tinget
Statistikeren, det eneste Medlem, der beherskede den moderne
Lovgivningsteknik. Han skærpede i det Hele de parlamentariske
Eksamensfordringer adskilligt over, hvad f. Eks. Grev Holstein
havde ladet sig nøje med, og det store Apparat af Viden, han
manøvrerede med, stillede af og til andres Bidrag i dilettantisk
Lys. Men han fjernede samtidig noget af det Præg af rodfæstede
Erfaringer, der ikke var den daarligste Tradition for Folketingets
saglige Debat.
Men denne Rationalist var mere end et levende Tabelværk.
Der ståk et varmt og medfølende Hjerte i ham. Sine første
socialøkonomiske Erfaringer havde han gjort i Københavns
Understøttelsesforening. Arbejdet her havde for ham været en
lignende Forskole som Sogneraadspladsen for mange
Rigsdags-bønder. Bestandig kom han i sine Taler om Fattigloven tilbage
til sine Erindringer fra denne Forening. I det Hele er
Fattiglovgivningen det Emne, hvorom han næstefter Tolden mest har talt.
Der kunde komme Varme, næsten Glød over hans Ord, naar han
ivrede mod saadanne Bestemmelser som, at Sygehjælp og
Begravelseshjælp betragtedes som Fattighjælp. Uden Omsvøb talte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
