Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Neergaard
1005
Tschernings Gruppekrige eller Fædrelandets og Dagbladets
Knalden løs paa hinanden, hvor har saa ikke det hele Postyr
maattet svinde ind for ham, hvor rolig, næsten videnskabelig en
Tilskuer har han ikke maattet føie sig.
Noget af Neergaards Vanheld i det politiske Liv har maaske
nok beroet paa dette historisk-filosofiske Syn. Til Gengæld har
det advaret ham mod at løbe Panden imod Muren. I sine Taler
i Folketinget har han flere Gange ført „Historien" frem som et
Argument for sin Taktik. I et Sammenstød med I. C. Christensen
lige efter Forliget sammenstillede han f. Eks. de gamle
Bondevenners praktiske jævne Taktik og de store Virkninger, den
opnaaede, med det senere Venstres grove, firkantede Doktrinarisme.
Efter I. C. Christensens senere Optræden at dømme har denne
Sammenstilling maaske nok gjort nogen Virkning paa ham.
Og siden, da alt syntes mislykket, Bojsens Politik, Forliget,
Agrarbevægelsen, Toldreformen, den sociale Lovgivningsæra, og
han sad tilbage i Ensomhed, efterat Bojsen, Claussen, Ravn, N. J.
Larsen, Har. Holm var borte, har det maaske ogsaa beroliget
Neergaard noget at tænke paa, at Historien maaske dog engang
vilde indrømme, at det var dette „Forræderi", der knækkede
Højres Magt, og at de, der kaldtes „Forrædere", snarere,
ligesom i 1864 de, der den Gang gik tilbage fra en uholdbar
Stilling, havde været Martyrer for en Politik, til hvis Bod der
netop krævedes det Offer, der blev bragt.
5.
Først ved Pryglelovens Behandling i Foraaret 1904 kom atter
Neergaards Tid. Den Situation, Alberti her gav ham, var som skabt
for ham til at rejse sig efter sit Fald. Her var det
Forsonings-offer fundet, som den offentlige Mening i hans gamle Kreds
krævede af ham. Her var den farlige Blottelse, som de sejrrige
Modstandere endelig gav sig, og gav sig paa et Punkt, hvor
Neergaard uden at kompromittere det mindste af sin Fortid kunde
ramme dem føleligt. Her var den Chance, der kaldte netop paa
ham, Humanisten og Rationalisten, den rolige Løber men Fjende
af alle Spring. Med eet Slag blev han Fører for Oppositionen
og den mest populære Taler under den lange, lidenskabelige og
vidtrækkende Debat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
