Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Harald Nielsen: Anarki og Diktatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1032
Anarki ag Diktatur
Morderen, fremdrages, medens Skylden væltes over paa Politiet. I
samme Nummer, i hvilket Maler Rasmussen fremstilles som et
skikkeligt, rart Menneske, skildrer man Betjenten i den Hensigt at berøve
ham Sympati, som om han var Forbryderen. Vi faar at vide, at „hans
Ansigtstræk var grove, Næsen stor og noget brak. Hans Ydre var
absolut ikke sympativækkende". „Vi saa i Gemzøe og flere af hans
Kolleger den brutale Politiknippel, den luskende Rapportjæger, den ivrige
Snuser efter latterlige Smaating. Og vi forstaar godt, at Sophus
Rasmussen i Harme over at se sig jaget af dette Korps .... har følt
Blodet koge i sig og har hævet Vaabnet ....
Forholdet vendes om. Et nyt Udslag af Pressejustitsen føjes til de
mange,-vi alt har været Vidne til.
Samfundet lønner en Stab til at opretholde Ordenen. Hver enkelt i
et saadant Korps maa gaa ud fra, at han tjener alles Vel, har Samfundet
bag sig, saa længe han gør sin Pligt. Han bliver ikke Martyr, fordi han
falder under Udøvelsen, men der er et langt Spring derfra og til at
blive skammeligt forraadt.
De, der rækker Haand til en saadan Gerning, angriber det
Samfund, hvis Tjener han var, og hvis Vilje han udførte.
Det svage Punkt i Programmet for den nye Forening, „Pligtens
Ofre", er netop, at den tiltræder en Opfattelse af disse Menneskers
Rettigheder, der stærkt grænser op til den, der her har vist sig saa
fjendtlig. Ikke de enkelte Borgere efter deres Forgodtbefindende, men
hele Samfundet bærer Forpligtelsen over for dem, der tager Skade i
dets Tjeneste. Det er Ståt og Kommune, der bør staa inde for dem.
Men det var altsaa denne Opinion, fra hvilken Harmskrigene mod
Alberti udgaar. Ved første givne Lejlighed viser den den redeligste Villie
til at skade den Statsorden, den har foregivet at vilde beskytte mod hans
Egenraadighed. Angriberne og den Angrebne er med andre Ord af
samme Surdefg. For at faa deres Villie sat igennem, tager de ikke i
Betænkning at anvende et hvilketsomhelst Middel eller billige et hvilketsomhelst
Middels Anvendelse. Men var det ikke denne statsforbryderiske
Opportunisme, vi i Albertis Person skulde have ud af vort offentlige Liv?
Blade, der driver den Slags Agitation, har intet at lade Alberti høre.
De er hans Forbundsfæller. Hvad de har bedrevet ved denne og
tusinde foregaaende Lejligheder adskiller sig kun i Formen fra, hvad
man anklager ham for. Det er sjeldent, de driver Anarkismen eller
Al-bertinismen saa aabenlyst som i dette Tilfælde, men den er ikke svær
at opdage under de noble Forklædninger, den optræder i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
