Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hassing-Jørgensen: Universalmidlet i Anvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Un iversal-Midlet i Anvendelse
67
rum den anden, og for hver ny Ejer forøges Risikoen. Hvis
Forholdet var saaledes, at man kunde købe en Grund og faa
Garanti for, at den ikke vilde gaa ned i Pris, saa kunde der være
noget i at misunde Ejeren den fremtidige Gevinst, men dette er
jo ikke Tilfældet. Hvis Kommunen vilde overtage en saadan
Garanti, ja saa vilde der vel ikke være noget at sige til, at den
ogsaa bemægtigede sig Avancen; men det er ikke det,
Kommunen vil: gaar det godt, saa vil Kommunen have Halvdelen af
Avancen, gaar det galt, maa Ejeren have hele Tabet.
Det er klart nok, at det i første Række er
Samfundsvirk-som heden, der skaber Grundværdierne, men den skaber ogsaa
andre Værdier. Store Forretninger opblomstrer og giver ikke
blot deres Indehavere et godt aarligt Udbytte, der langt
overstiger et rimeligt Vederlag for det personlige Arbejde, og som
heller ikke i særlig Grad berøres af Grundværdistigningen ved
forøget Husleje, men i saadanne Forretninger opsamles tillige en
Værdi udover selve Forretningernes Kapitalværdier, nemlig
Af-staaelsesværdien; Droscher, Sporveje, Dampskibe og Jernbaner
florerer paa Grundlag af en stærkt pulserende
Samfundsvirk-somhed lige saa meget som paa Grund af Ledernes personlige
Dygtighed, Banker, Livsforsikringsselskaber ligesaa, ja selv Kunst
og Litteratur blomstrer alene i det Omfang, som de materielle
Virksomheder afgiver det økonomiske Grundlag for. Vi er alle
komplet afhængige af hinandens Initiativ, Dygtighed og
økonomiske Evne. Alt hvad vi tjener udover en nødtørftig Dagløn,
skylder vi Samfundsvirksomheden og vor Evne til at gøre os den
nyttig, men som Regel staar Avance og Risiko i Forhold til
hinanden. Thi der er jo ogsaa mange, hvem Samfundsvirksomheden
kommer paa tværs, og dette gælder for øvrigt ikke mindst
Grundejere. Den stærke Udvikling af Københavns vestlige Kvarter har
næppe gavnet Amaliegade- og Borgergadekvartererne. Kommunen
overlader roligt Grundejere til deres Skæbne og tænker ikke
paa at yde dem nogen Erstatning. Hvorledes kan man da tænke
paa at ville berøve dem de Chancer, som en anden Retning af
Samfundsvirksomheden eventuelt senere vilde bringe dem, og
hvorfor vil man netop kaste sig over Grundejerne, naar dog alle
Indtægter mere eller mindre paavirkes af Samfundsvirksomheden?
Hvis jeg køber Aktier for 100.000 Kroner i en Bank, og
Aktierne i Løbet af 10 Aar foruden et aarligt Udbytte giver mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
