Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Bondekulturen. Et Brev til Johs. V. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Bondekulturen
meget imod sig. Men hvor han kommer vældig! Selv i en Bog
som Opstandelse, som i ingen Henseende er hans bedste, er der
en ung Pige, hun er skabt paa Stedet, hun springer lyslevende
frem. Og Skaberen har intet Trylleord behøvet, han meddeler
sig til os i et ulitterært Oversættersprog, som man maa føie
Medlidenhed med. Men saa har vel hans Sjæl været fuld af
denne Ungpige, og han fødte hende som en Gud. Saaledes er
det vel.
Mennesket det kan jo komme med udsøgte Materialier og
bedste Sort Maling til Fremstilling af en ung Pige. Og det kan
fortælle vidt og bredt i et blændende Sprog, at nu agter det at
skabe. Men en Gud behøver ikke alle disse Remedier, han
behøver, som bekendt, blot et Ribben.
Tag nu dit Stykke om Bjørnson. Jeg synes, det er saa godt
som umuligt at skrive det bedre; det er ogsaa fuldt af Træffere,
af rigtige Enkeltheder. Men det udgør tilsammen ikke Manden,
jeg ser ham ikke. „Der gives ikke noget større end at have set
ham ... Regnens Kilder, Vejret, Sommeren og den evige Sne,
det var jo ham." Hvad er sligt noget? Det er vel Litteratur.
Den amerikanske Arbejder, Bonden, Proletaren. Jeg kender
ham ikke nok; jeg kender ham ikke meget bedre end du. Men
den Mand, der kan skrive som du gør om Frank Norris og
hans sociale Epigonroman, han har jo en Modbydelighed mindre
end jeg i dette Liv. Det gør da hverken fra eller til, at samme
Mand fremstiller „Menneskehedens Flyveforsøg i de golde Ideers
Verden" som det typisk foragtelige, i Modsætning til „den ny
Tids Indbrud i et Distrikt" paa Prærien, hvorved man faar „det
i sit Hjærte, som man kan dø paa."
Der var nu og da et godt Hoved, som opfatted Ideen
(Aanden) og Naturen som lige værdifulde Udtryk for Tilværelsens
Grundvæsen. Der var andre, som tænkte sig, at Naturen selv
gjorde Flyveforsøg og var Aand. Og saa var der du.
Den ny Tid, Amerika! Hvis jeg kunde nok, hvis min Viden
ikke var saa begrænset, saa vilde vel jeg, som formodentlig alle
andre, berømme dig for din Karakteristik af Amerika og hylde
dig for Vederhæftigheden i din Tale; — som det nu er har jeg
ikke stort andet at fare med end mit Instinkt, og det stiller sig
absolut imod dig. „At den ny Verdens uskøttede og ganske
sjælløse Almuekultur engang kunde vokse sig saa stærk, men frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
