Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Bondekulturen. Et Brev til Johs. V. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er flyttet til Kanalen og Stillehavet. Bondepolitikeren gaar til
Højskolen, som præger hans Selvtillid, han kommer ud derfra
som en Mand med Handling. Bonden har i den sidste
Menneskealder ved simpel Dygtighed slaaet ned enhver Overtro paa
den klassiske Dannelses Regeringsprivilegium. Bonden har
ogsaa selskabelig Tilstrækkelighed. (Hvis dette ikke er Fejltryk,
saa hujer jeg henrykt, fordi det ikke er meget godt skrevet.)
Han har socialt vist sig Ekscellencen voksen. Kultur — der gives
ikke finere organisk og moralsk Tilpasning end den, Bonden
gennem Aarhundreders Samliv med Naturen og Dyrene har
overleveret. (Kirgisernes Kultur er ogsaa rigelig næret af Natur
og Dyr.) Bondens Følsomhed og Takt er overordentlig. Ingen er
var som Bonden, seende, opmærksom indtil Skyhed, umærkeligt
smidig og dog fast i sin Natur som en Klippe. Han sidder inde
med Udviklingspunkterne til alle Civilisationens Planer. (Hvor
jeg kender dette igen fra al norsk Bondediskussion i de sidste
30 Aar!) Det danske Monarkis Fallit formaaede ikke at drage
Bondestanden med sig, Almuen mister aldrig sin Kraft. „Som
moderne Demokrati burde vi saa ogsaa staa jævnsides med alle
andre civiliserede Magter, bidrage til den almindelige
fremadskridende Verdenshistorie som en af Staterne i det
kosmopolitiske Folkesamfund, der sammensluttes af Næringsvejene. Enhver
fri Mand lægger til Verdenssamfundets Formue ved hvad han
erhverver for sig. Dette er Bondekulturen. Det er den nordiske
Aand. Det er den ny Verden."
Her var nu en Mængde Storartetheder. Men efter alt dette
blir jeg nok nødt til at gøre et ganske stille Spørgsmaal: hvad
er altsaa Bondekultur? Alt det, du har regnet op om Bondens
Egenskaber, det er jo bare hans Ævne til Kultur, — og hvad
er det for en Magt i Himlen eller paa Jorden, du maa
overbevise saa overflødig om den Ævne? Er det Berlingske?
Foruden mine Parenteser — som jeg forresten gærne kunde
have ladet være med, da de blot virker impertinente — er der
Hundrede Bemærkninger at gøre til din Udredning; jeg faar
indskrænke mig til nogle faa. Men lad mig sige dig, før jeg gaar
videre: jeg sidder ikke her som din Fjende for at prøve at pirke
dig ned fra dine Højder. Jeg misunder dig naturligvis din
enestaaende Stilkunst, men jeg misunder dig indenlunde alt det
øvrige. Jeg misunder dig selvfølgelig ogsaa dine mange flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>