Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. P. Hanssen-Nørremølle: Den tyske Foreningslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Den tyske Foreningslov
Medlemslisterne skal anmeldes inden tre Dage. Hvilke Politichikaner denne
Bestemmelse muliggør, fremgaar af, at der i 1899 anlagdes henved halvandet
Hundrede Processer imod den nordslesvigske Sprogforenings Bestyrelse, fordi
en Del Dødsfald i de foregaaende ti Aar, som havde medført de paagældende
Personers „Udtrædelse af Foreningen," ikke var blevne anmeldte til Politiet
inden for den foreskrevne tre Dages Frist, efter at de havde udaandet.
Af langt større Betydning er det dog, at den prøjsiske Foreningslov for
byder „Kvinder, Elever og Lærlinge" at være Medlemmer af politiske
Foreninger eller deltage i politiske Foreningers Møder. Til Oplysning om, hvad
dette i Virkeligheden betyder for Kvindernes Vedkommende, skal jeg anføre
et enkelt Eksempel. Berlins Kaabefabrikker er bekendte over hele Verden.
Deres Konkurrencedygtighed har en meget mørk og trist Baggrund: Fattige
Kaabesyersker, som i trange Stuer sidder bøjede over deres Arbejde fra
Morgen aarle til Aften silde og dog knap kan tjene det nødvendige til Livets
Ophold. For nogle Aar siden søgte en Flok intelligente, humant tænkende og
socialt interesserede Damer i Berlin at organisere disse fattige Syersker for
at skaffe dem bedre Lønningsvilkaar. Det lykkedes dem omsider efter lange
Tiders opofrende og opslidende Arbejde at faa over 20,000 Kaabesyersker
organiserede i Fagforeninger. Sypigerne leverer selv Traaden, og paa denne Traad
laa der en høj Told. Under et Ordskifte i en Afdeling af Kaabesyerskernes
Fagforening fremsatte en Taler en Aften nogle Ytringer om, at Sytraadstolden
burde ophæves. Straks skred Myndighederne ind: Foreningen havde behandlet
et politisk Emne. Den var dermed bleven en politisk Forening, og da Kvinder
ikke maa være Medlemmer af politiske Foreninger, sprængtes den store,
møjsommelig sammenføjede Organisation brutalt af Politiet.
Over for saadanne Forsøg paa at bruge Foreningslovens Bestemmelser til
at hindre tyske Kvinders faglige Organisation i en Tid, hvor de i
Hundred-Tusindvis maa søge selvstændigt Erhverv, betyder det — skønt ubehageligt nok
— dog ikke saa meget, at politiske Foreninger ikke kan afholde Festmaaltider
eller Baller — med Damer, eller at selskabelige Foreninger hyppigt ved en
uforsigtig Ytring i en Skaaltale forvandles til „politiske Foreninger" og dermed
faar Dødsstødet. -
Skønt den tyske Foreningslov ogsaa i mange andre Retninger aabner en
vid Mark for Politi vilkaarligheden, er der dog adskillige tyske Foreningslove,
som er endnu værre.
I Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Strelitz maa der kun afholdes
Møder med Politiets forud indhentede Tilladelse. Da denne Tilladelse i Regelen
nægtes Socialdemokraterne, har disse Lande i Virkeligheden ingen
Forenings-og Forsamlingsret.
I Oldenburg, Braunschweig og fem andre tyske Stater er
Forbundsbeslut-ningen af 13. Juli 1854 endnu gældende Ret. Da det i denne Beslutning
hedder, at „Arbejderforeninger, som forfølger politiske, socialistiske eller
kommunistiske Formaal, skal opløses og nye Foreninger af den Art forbydes", er den
en Kilde til megen Politivilkaarlighed.
1 Kongeriget Sachsen, i Hamburg, Elsasz-Lothringen og flere Smaastater
kan Politiet forbyde enhver Forsamling, naar det „frygter for en paatrængende
Fare for den offentlige Sikkerhed og Orden." Efter Senatets Anordning gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
