Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Helge Rode: Ved Holger Drachmanns Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Holger Drachmanns Død 122
Men Solen kom — en Sommerdag.
Jeg saa den Maage ro i Mag
forgyldt af Solens Straaler.
Ja Kongekronet sad den der
paa Skagens Gren i Solens Skær
og drak sin Fryd af Himlens fulde Skaaler.
(Ser atter ud.)
Nu sank den Maage ned i Hav.
Den jog sig selv til døde!
(Atter urolig.)
Hvor blir hun af. Hvor blir hun af
idag til Stævnemøde?
(Lytter.)
Nej — Ikke hendes Skridt, der lød.
(Raaber.)
Hej Fisker der! — hvis I har Tid?
Har I ej mødt? — Kom hid. Kom hid!
Har I ej mødt en Pige?
(Lytter.)
Hvad er det I vil sige?
Jeg hørte Eders Fodtrin lød,
saa spurgte jeg — En Pige?–
(En gammel Fisker kommer frem mellem Klitlerne. Hans Ansigt
er alvorligt. Den unge Mand springer ned.)
Fiskeren
Ja nu er Holger Drachmann død,
det vilde jeg blot sige.
Den unge
Aa er han død. Aanej. Aanej.
Fiskeren
Vi skal jo alle gaa den Vej.
Den unge
Jeg fatter ej!
(Skjuler Ansigtet i sine Hænder.)
Fiskeren
Han var — den Ting er vis og sand
en dygtig Digter i sit Fag
og det er ogsaa sandt, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
