Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Holger Drachmann
hele denne Side af Familiehistorien indeholdes korrekt i en
„Overkomplet". Jeg erindrer tydeligt, hvorledes hele dette polske
„Baronvæsen" spillede en betydelig Rolle for mig i mine hele
Opvækst, og det har rimeligvis nu og da, tilligemed mine øvrige
Excentriciteter, foruroliget min Fa’r, der havde baade sin egen
og sin Kones Faders Exempel i frisk Erindring, og som i min
Grandonkel, min Mo’rmo’rs Fætter, havde et fyldigt Exemplar
af en Fantast, der ikke bestilte noget, men gik og drev omkring
med „Baroniet" i Hovedet.
Excentrisk har hele Familien været, baade aktiv og passiv;
dette slaar jeg fast. Min Fa’r er vel egenlig den, der, med sine
egne stærke Tilbøjeligheder ubeskaaren, stærkest og mest
decideret udadtil har omformet de excentriske Tilbøjeligheder tillige
i energisk Arbejde og ærgerrig Stræben.
Jeg gjorde omtrent min Debut her i Verden (jeg var ikke
stort gammel dengang, efter hvad man fortæller mig) ved at blive
tabt af min Barnepige ud fra et aabent Vindue paa tredie Sal
ned i Gaarden. Det samme er hændt en Onkel af mig, som
ved den Lejlighed slog en Vaskerkone ihjel, og en Neveu af
mig, som hverken slog sig selv eller andre ihjel. Jeg stødte mig
nok et Hul i Nakken. Jeg har senere i Skoletiden en Gang
været under en Vogn, en Gang ligget mere end halvdruknet
under en Flydebro ude paa Lundehussøen (hvor Familien boede
i Emdrup for min Moders Helbred). Jeg har senere ved
Midnatstid og i Mørke sprunget over Randkleven paa Bornholm, og
fik akkurat Fodfæste; ligeledes var jeg for et Par Aar siden paa
et hængende Haar styrtet ned fra Klipperne paa Helgoland; kun
en Tot Græs reddede mig. Jeg erindrer ikke de utallige Gange
forøvrigt, hvor jeg paa et hængende Haar har været ved at
drukne i Baade, eller styrte ned, eller paa anden Maade komme
af Dage. Jeg har været i „Ilden". Paa en Expedition i Store
Bælt, forat tegne den „franske Flaade" i Krigsaaret 70, var jeg i
Morgentaagen med min Baad dreven ind under Militærets
Skydebaner udenfor Nyborg (Slipshavn). Riffelkuglerne gik forbi mit
Ansigt og gennem mine Sejl; og kun Koldblodighed og en
opfriskende Brise fra Land reddede mig. Jeg har været slaaet ihjel
af Aviserne et Par Gange; svenske Blade indeholdt endogsaa
min Nekrolog, da jeg iforfjor laa syg i Sydtyskland.
Formodenlig er der bestemt mig en lang Levetid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
