Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
133
lem Kunstnere og Studenter, stadige Legems- og Vaabenøvelser,
Musik og Tegning. I det Roedske Hus blev Grunden lagt til
min musikalske Interesse. Jeg hørte dér stadig Musik, og kun
god Musik. Sejlture og Fodvandringer, især om Natten og ved
Maaneskin. Jeg bar langt Haar, der faldt helt ned paa Skuldrene,
ombøjet bred Skjortekrave, spidspullet Hat og Slængkappe. Jeg
læste Byron og Shakespeare, Goethe, de franske Romantikere
og begyndte at tage Timer i Italiensk. Jeg tegnede ude i
Naturen og. efter Gibsafstøbninger hos Helsted. Jeg begyndte at male,
under Vejledning af mine Kammerater. Det var ingenlunde
udelukkende Søstykker; jeg gjorde dristige Udkast og
Kompositioner til alt muligt; jeg havde et stort, menneskeligt Skelet
hængende i mit Sovekammer; det fik en trekantet Hat paa Hovedet
og en Kridtpibe i Munden, og vi drak dets Skaal om Aftenerne.
Jeg vilde partout være noget „Stort", men jeg vidste kun ikke
rigtig hvad, og i hvilken Retning, og i disse indre, splidagtige
Strømninger gik idetheletaget dette og de nærmest følgende Aar.
Jeg var bestandig en Gaade og et Spørgsmaalstegn for mine
Kammerater, selv dem, der mest „troede" paa mig; de var ikke
slet saa brusende som jeg.
Jeg skrev bestandig Vers, og bestandig duede de ikke. Kr.
Arentzen kasserede dem stedse; de var for barokke og formløse.
Jeg var for urolig og søgende, til at jeg kunde faa ret Hold i
Rythmen. Jeg led meget herunder og omgikkes i den Periode
hyppigt med Selvmordstanker, fra hvis Udførelse dog stedse
min ulykkelige Kammerats Skæbne i det sidste Skoleaar holdt
mig tilbage, og maaske endnu mere mine stadige Forelskelser.
Fra denne Tid skriver sig rimeligvis mit første offenlig trykte
Digt (det var i — „Flyveposten", til P. L. Møllers Minde; han
var død af Sult i Rouen). Jeg har engang senere haft det i
mine Hænder, men det er kommet bort fra mig, — desværre —
som saa meget andet af mine Forsøg fra den Tid. Jeg var jo
idetheletaget et meget tidligt og meget flersidigt udviklet
Gemyt, med rigt Følelsesliv og en ubændig Fantasi. Jeg
producerede formelige Bunker, baade paa Papir og Lærred; lige
formløst var det Alt. En Novelle erindrer jeg (foruden en Mængde
af Kierkegaard og Byron paavirkede Skitser og Udkast).
Novellen hed „Fra (frater) Antonio", og handlede om Italien (hvor
jeg NB. endnu ikke havde været). Den blev mig remitteret fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
