Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
141
vendte Bladet sig. En rig Lord købte et Maleri af mig, jeg fik
Bestillinger fra Newcastle og hjemmefra. Jeg berejste England
(særlig Sydkysten ved Kanalen, Warwick Shire, med Kenilvorth og
Shakespeares Fødeby, Stratford-upon-Avon, og det Nordlige med
Byerne ved Tynefloden, Newcastle og Shields (2den Halvdel af
„Med Kul og Kridt"), desuden „Now-Tommy!" (i Storm og
Stille), „Festen paa Kenilworth" (Romantik og Historie),
„Najaden" og mange Sømandshistorier.
Jeg mente, og ikke med Urette, at jeg havde en Fremtid for
mig i England. Jeg vilde male for Englænderne og skrive for mit
Fædreland. Nu vidste jeg, at min Styrke og Udvikling var saa
stor, at jeg kunde begge Dele.
Jeg kom hjem og giftede mig i Novb. samme Aar. 1871.
Forinden boede jeg en 6—7 Uger paa Borchs Collegium, ved
Inspektøren A. C. Larsens Imødekommenhed. Imidlertid var der
kommen Røre i Gemytterne derhjemme. Den store Bølge havde
sat sin Dønning ind over vore flade Sletter. Vilh. Møller havde
stiftet „Nyt dansk Maanedsskrift", og Dr. Brandes (som ogsaa
lige var vendt hjem fra en 2-aarig Udenlandsrejse i Frankrig og
Italien) forberedte sine Forelæsninger. Jeg traadte som
Medarbejder i Forbindelse med Vilh. Møller, i hvis Tidsskrift jeg allerede
i Foraaret havde publiceret en Afhandling „Dansk Sømaleri",
som havde gjort en Del Opsigt. Nu fortsatte jeg med „Seneste
Svingninger i den danske Malerkunst", som vakte en lille Storm
mellem Kunstnere og Anmeldere. Jeg kendte ikke Doktor
Brandes; jeg levede udelukkende blandt den lille Kreds af mine gamle
Venner, med min smukke, nu snart min tilkommende Brud, som
Midtpunkt. En Dag, da jeg stod og malede i mit Værelse paa
Collegiet, kom en ung Mand, bleg, endnu lidt medtaget af den
svære Sygdom i Rom, med livlige, i højeste Grad vindende
Ansigtstræk, en Smidighed og Raskhed i alle Bevægelser, der stod
i Modsætning til det af strengt Arbejde noget markerte Ansigt,
klædt i Sort med en lys, højpullet Filthat ind til mig. Er De
Holger D., maa jeg spørge? Jo! Behag at tage Plads, tør jeg
spørge om . . .? Jeg er Dr. Brandes; jeg hører af A. C. Larsen,
at De boer her for Tiden. Maa jeg takke Dem for Deres Artikler
i „Nyt dansk Maanedsskrift"; der er Faa herhjemme hos os, der
har den Stil som De!
Det var Introduktionen til et Bekendtskab og et Venskab, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>