Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Holger Drachmann
Jeg tog til Esrom. Jeg havde Trang til at „finde mig selv
igen". Og med dette mit Ophold i Naturen fra min Drenge- og
Ynglingealder begynder det store, nye Afsnit baade indadtil og
udadtil i mit Liv. Her har jeg strøget „Politiken" af mig; her
har jeg forsonet mig med mine bitre Erindringer, her har jeg
fundet mig selv igen — og, som det var nødvendigt for mig,
igennem en Anden.
Men denne Tid ligger mig for nær. Disse to sidste Aar, med
Undtagelse af min Pariserrejse ifjor Foraar, tilbragte under
stadige Studier, Selvbetragtninger og en rig Produktion i Nydelse
af Alt, hvad en Digter og et Menneske kan nyde, de tilhører
ikke mig, og endnu tør og kan jeg ikke overse dem og alt det
Gode, de har bragt. Kun Et: mit sidste Arbejde er udsprunget
igennem dette „nye Liv".
Paris..Novb. 1877. HOLGER DRACHMANN
Naar Holger Drachmann i Halvfjerdserne — og for den Sags Skyld ogsaa
senere — opholdt sig i Udlandet, bad han mig om herhjemme at varetage hans
literære Interesser, føre Forhandlingerne med hans Forlægger og udgive hans
Bøger (En Overkomplet, Tannhäuser, Ranker og Roser o. s. v.) Til Tak herfor
forærede han mig den her gengivne Tegning af P. S. Krøyer, ligesom han i
en Række fortløbende Breve fra Paris fortalte mig sine Erindringer fra
Barndom og Ungdom. De skulde efter vor Aftale danne Grundlaget for
Karakteristiker af ham i danske og svenske Blade og Tidsskrifter. Et og andet
benyttede jeg ogsaa — saa vidt jeg nu mindes dog særlig i et Foredrag i en
Forening — men i hvert Fald bør Erindringerne nu uden Tvivl i deres Helhed
overgives til Offenligheden.
Jeg anser det for rettest — naar Udeladelsen af et Par ligegyldige Navne
undtages — ikke at ændre noget i Manuskriptet, saaledes heller ikke de
Par Fejlhuskninger, som Drachmann jo ogsaa selv straks efter berigtiger i
Brevene.
Købénhivn, 20. J«n. 1908. OTTO BORCHSENIUS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
