- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
157

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Harriet Bentzon: Nogle Erindringer om Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NOGLE

ERINDRINGER OM HOLGER DRACHMANN

Naar jeg vil prøve paa at gengive mine Indtryk fra Samlivet
med min Broder Holger, saa staar der navnlig tre Perioder for
min Erindring: min tidlige Barndom, hvor Holger endnu boede
i Hjemmet, de Aar, hvor han var gift med sin anden Hustru,
og saa endelig et lille kort Tidsrum lige før hans Rejse til
Amerika.

Barndomsindtrykkene er naturligvis vage. Jeg var kun 9 Aar,
da Holger forlod Hjemmet for at rejse til England. Ved sin
Hjemkomst giftede han sig og hørte saaledes ikke mere til
Husstanden. Hvad han oplevede af Betydning i de unge Aar i
Hjemmet, gik vel for største Delen hen over Hovederne paa
os smaa. Vi beholdt kun Indtrykket af, hvad vor store Broder
var for os selv. For det første var han jo saa meget stor. At
sidde paa hans Skulder var næsten lidt ængstende; men vi var
meget stolte af hans Højde; andre Børn havde rigtignok ikke
Brødre med det Alenmaal. Saa var der det morsomme ved ham,
at han malede. Der var ikke noget Sted i Huset saa tiltrækkende
som den solfyldte Gaardstue, hvor Holger sad ved sit Staffeli
og smaafløjtede ved sit Arbejde. Han var uendelig godmodig
imod os; jeg kan aldrig huske, han har sagt ét vredt Ord til
os. En eneste Gang, da min Broder Asbjørn kom til at vælte
noget ned i hans Stue, gav han ham en hastig Lussing, men i
samme Aandedræt trak han sin Pung op af Lommen: „Der har
du en Fireskilling, du skal ikke bryde dig om det." Asbjørn var
meget tilfreds med Fireskillingen, men navnlig uhyre forbavset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:12:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free