Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Harriet Bentzon: Nogle Erindringer om Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Nogle Erindringer om Holger Drachmann
stiansø. Jeg husker tydelig Faders barnlige Glæde ved, at Holger
skulde overraskes med at finde det paa Væggen. Siden har
Forbindelsen med det gamle Hjem altid været holdt vedlige. — Men
dette første Ægteskabs Dage kan klogere Folk end jeg melde
om, og jeg vil, af Grunde som jeg siden skal nævne, ønske, at
nogen vil gøre det.
Jeg springer frem til den Tid, da Holger atter satte Bo, til
den halve Snes Aar, da han levede som Familiefader. Hjemmet
var rigtignok ved en flyvende Lejr at ligne: snart blev
Højsædes-støtterne rejste paa Østerbro, snart i Vedbæk, saa atter i
København, saa paa Skagen, saa i Roskilde, saa i Tyrol, atter
København, Hellebæk, København. Men det var dog bestandig et Hjem,
og Holger elskede at pynte paa det, at skaffe nye, smukke Ting
til det, — ikke videre praktisk, naar det saa tidt skulde forlægges.
En Gang, da vi bebrejdede en Flyttemand, at han havde været
lovlig dyr med Flytningen, svarede han: Ja, men jeg skal sige
Dem, Hr. Drachmann har saa mange Ting, som han kun bruger,
naar han flytter."
Det var Børnenes Aar. Og ingen kan have hilst sine Børn
kærligere Velkommen til Verden, end Holger gjorde det. Der
var jo et Barn i Huset lige fra Begyndelsen, hans lille Datter
Gerda. Naar jeg tænker paa den Tid, saa klinger stadig for mit
Øre et Vers af en lille Julesang, han en Gang skrev i et
veldædigt Øjemed, og hvortil I. P. E. Hartmann satte Musik:
Enhver, som efter en Fødselsstund
med Taarers bævende Smil om Mund
til Sengekammeret føres, —
enhver, som elsker sin lille Stump
og spidser Øre, saa snart et Bump
fra Barnekammeret høres, —
Han havde netop det nænsomme Øre for enhver lille Barnesorg,
Bekymringen for, at de skulde komme noget til. Jeg kan se ham,
naar han syntes, et lille Krybebarn sad for nær ved en Dør,
hvorfra det trak, bukke sig ned, som om han vilde tage en
Knappemaal op, og flytte Personen hen paa et lunt Sted. Eller
paa en Køretur ud i Skovene omkring Roskilde med alle tre
Børn kravlende op ad sig og visende dem Lam og Viber og
Møller og Tørvemoser. De kendte hans svage Hjerte, og skønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
