Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1907
179
anlæg voksede. Resultatet blev derfor, at en Del af
Indførsels-overskuddet maatte betales med de Resttilgodehavender, som
Bankerne havde hos deres udenlandske Forbindelser, og dette
skete i et saadant Omfang, at de københavnske Bankers
Beholdning af udenlandsk Valuta d. v. s. Veksler paa Udlandet og
Tilgodehavende hos Korrespondenter i Udlandet, gik 25 Millioner
Kroner tilbage i Aarets Løb.
Værre kom imidlertid i det følgende Aar et andet Forhold
til at virke, nemlig den kortvarige Kredit, som af Banker,
Handlende og Industridrivende i den sidste Del af Opgangsperioden
i stort Omfang var stiftet i Udlandet Det lader sig neppe
statistisk opgøre, i hvor stort Omfang det var sket, men Mand og
Mand imellem talte man om et Beløb af omkring 70 Millioner
Kroner. Ihvorvel det kan være betænkeligt i alt for stort
Omfang at basere sin Produktion paa udenlandsk Kredit, der optages
ved Salg af Obligationer — navnlig naar Kapitalanlægget ikke
hurtig giver sig Udslag i Produktion af virkelige Forbrugsartikler
— saa maa denne Form af Kapitaloptagelse dog nærmest
sammenlignes med det Forhold, at en Mand optager en fast Prioritet
i sin Ejendom. Saalænge han opfylder sine Forpligtelser i
Henseende til Rentebetaling, kræves Kapitalen ikke tilbage, og det
engang gjorte Kapitalanlæg er for saa vidt sikret mod
Forstyrrelse. Ganske anderledes forholder det sig med den løse Kredit
— Acceptkreditten — der stiftes paa kort Tid (sædvanlig tre
Maaneder) ad Gangen og derfor kræver en stadig Fornyelse.
Naar en saadan Kredit benyttes til et fast Kapitalanlæg, hvorfra
Kapitalen ikke med korteste Varsel kan frigøres, maa man være
vis paa, at Fornyelsen stadig indtræder. Brister denne
Forudsætning, staar man overfor den Situation at skulle tilbagebetale et
Beløb, som man ikke har disponibelt. Nu bristede Forudsætningen
i 1907. Paa Grund af de trange Tider krævede Udlandet en Del
af de Kapitaler tilbage, der — for saa vidt de ikke ligefrem var
forbrugte — af Laantagerne var fastgjorte i Bygninger,
Dampskibe, Fabrikker osv. enten direkte eller indirekte ved Køb af alle
Slags Obligationer og Aktier, som Udlandet ikke nu vilde
indlade sig paa at modtage som Betaling. Da Bankernes udenlandske
Valutabeholdninger allerede var bragt saa langt ned, at de ikke
godt kunde komme længere, hvilket gav sig sit ydre Udslag i de
abnormt høje Vekselkurser, blev Resultatet, at der maatte betales
12«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
