Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Peter Jerndorff: Det danske Sprog paa den danske Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195 Det danske Sprog, paa den danske Scene
Tid eller en Kunstner i Tiden efter Andet end Tidens egen
Maalestok. .
Dette Mønstersprog var jo heller intet dødt Sprog. Det lod
sig fylde med baade klare og dybe Tanker, med inderlig Følelse
og høj Begejstring, med fin Satire og med frodigt Lune. Det
klang prægtigt i Tragedien og i det højere versificerede Drama
med sine faste Konsonanter og sine fyldige Vokaler, især efterat
Rosing havde smeddet norsjc Malm ind i det baade i Toner og
i Udtale. Men ogsaa i Conversationsstykket lød det fint og
elegant; selv i den borgerlige Komedie lod det sig formæle med
Jævnhed og Bredde. De stærkt komiske Figurer nærmede sig
dog mere til Livets daglige Tale, men vovede sig alligevel ikke
for langt ned. Kun i Dialektrollerne gjorde man Skridtet fuldt ud
til et tro Billede af Bondealmuens Tale.
1 de holbergske Komedier paa Holbergs egen Tid tror jeg
dog, at man har holdt sig nærmere til Livets Tale. Derpaa tyder
det, at han saa ofte skriver dens Forkortelser; han skriver
saaledes mangfoldige Steder gir, tar, lar, ja endogsaa Bormester.
Kun hans Pedanter har talt et mere bogligt Sprog. Naar det
imidlertid er Tradition, at Jens i Jacob v. Thyboe siger mig
og dig med i og g, er det jo allerede et Spørgsmaal, hvor
gammel den Tradition er, om det ikke er en Frugt af senere
Tiders Stiliseringsbestræbelser. Ialfald tør man vist ikke deraf
slutte, at ogsaa Stygotius har talt saa pedantisk; den lærde Mands
ulærde Tjener kan jo have overdrevet Sprogkorrektheden,
saaledes som man nutildags ofte hos de Halvdannede træffer de
største Korrekthedsbestræbelser, jævnlig højst misforstaaende.
Men medens Holbergs Retskrivning, trods den lidt boglige
Periodebygning, holder sig nærmere til Talen end senere Tiders,
er det morsomt at se den lærde Digter ikke kunne undlade at
bøje de latinsk formede Navne i deres Casus i udannede
Personers Mund, men lade Henrik i Kandestøberen kalde paa
Mester Anton i, og Pernille i Pernilles korte Frøkenstand sige: Jeg
har kun lidet bedre Tanker om denne Jeronimo." Det har han
dog næppe forlangt af sine Skuespillere, naar de kom paa
Scenen under hans Instruktion, og derfor burde vist ogsaa moderne
Skuespillere lade denne latinske Casusbøjning fare.
Hos Holberg finder man ogsaa, ligesom hos hele hans
Samtid og langt ned i Tiden, alle franske Ord, selv dem, der har faaet
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
