Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - J. A. Fridericia: En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211 En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie
se, ogsaa andre — er den, at han vil betone Reformationens Betydning
for Statens Sejr over Kirken, og Statens Sejr betinger Udviklingen af
Statens Organisme, derved af dens Forudsætninger for Kampen om
Magten over Verden. Heri har han sikkert Ret, om det end ingenlunde
var en direkte Følge af Reformationens aandelige Karakter. Han har
endvidere ogsaa Ret i, at Reformationen alligevel ikke grundigt
omformede det europæiske Statssystem. Et Øjeblik havde det dog tegnet
til, at de forskellige Trosbekendelser straks skulde ryste dette og til at
der skulde dannes politiske Forbund og Modforbund paa Grundlag af de
religiøse Modsætninger. Heri laa dog ingen Forskel fra Middelalderen.
Man kan netop omvendt sige, at naar det tegnede til saadanne Forbund
i Kraft af Reformationens Delingslinier, saa var det, fordi det 16. og
Begyndelsen af det 17. Aarhundrede vel paa mange Omraader fuldbyrder
Middelalderens Opløsning, men ikke straks gør det af med Betydningen
af de religiøse Spørgsmaal i politisk Henseende. Naar der er Tale om
evangeliske og katolske Unioner eller Ligaer mellem Staterne, saa er
det, fordi Staterne eller Folkene ligesom i Middelalderen i alt Fald
delvis beherskedes af de religiøse Interesser eller, som man kaldte dem,
Salighedsvilkaarene. Og netop i Slutningen af det 16. Aarh, kommer
den religiøse Fanatisme saa stærkt op igen efter en mærkelig fredelig
Periode. Der er ingen Tvivl om, at Schäfer har Ret i at tilskrive
Jesuiterordenens Indtræden i Kampen, dens spanskfarvede Religiøsitet,
som Gothein har skildret saa mesterligt i sin Bog om Ignatius, et
Hovedansvar derfor. Men stærkere end Schäfer gør det, er der dog Grund
til at minde om den voldsomme Fanatisme, der samtidig skilte
Lutheraner fra Kalvinister; her har Ranke set mere upartisk end Schäfer.
Men hvorledes dette nu end er, de politiske Hensyn sejrer i Løbet af
Trediveaarskrigen over de religiøse. Først da begynder i denne
Henseende den virkelige Opløsning af Middelalderens Aand, Udsondringen
af de verdslige Interesser fra de religiøse, ogsaa Europas fulde
Opløsning i modstaaende Stater, Afslutningen af de Enheds- eller halve
Enhedstanker, som var Middelalderens, selv om Schäfer vil benægte det.
Først i det 17. Aarhundrede begynder ogsaa den egentlige store Kamp,
Kampen om Magten i Europa, og først i det 18. Aarhundrede nærmer
den sig til at blive en Kamp om Verden, for endelig efter en
Stilstandsperiode at blive det afgjort i Slutningen af det 19. Aarhundrede.
Den stærke Statsmagt er Schäfers Ideal. Hvor den er til Stede,
gaar Folkene frem, hvor den mangler, sakker de agter ud. Ikke mindst
vil han betone det over for den Side af Kampen om Verden, som
14«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
