Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MONTE CASSINO
I
Omtrent midtvejs mellem Rom og Neapel ligger den lille
By Cassino. Den er ældgammel; Samniterne kendte den under
Navnet Casca, Grækerne kaldte den Heraklea. 341 før Kristus
blev den erobret af Romerne, under Folkevandringen blev den
plyndret af Genserik og hans Vandaler. Først i det ottende
Aarhundrede byggedes den op igen, og da lidt længere mod Øst;
dens Navn blev nu S. Germano, og under dette Navn kendes
den Middelalderen igennem. I Nutiden har Byen faaet sit
oprindelige Navn tilbage, og paa Bjærget ovenover Byen knejser hint
store, ældgamle Kloster, som kaldes Ærkeabbediet Monte Cassino
og for hvis Skyld saa mange Rejsende staar af ved den lille
Station nede paa Sletten.
En Aprilaften 1906 staar ogsaa jeg ud af Toget ved Stationen
Cassino. Jeg kommer fra Neapel, som jeg har set, overdrysset
af den røde Aske fra Vesuvs Udbrud. Asken laa som
choko-ladefarvet Sne i alle Gader, trængte som et fint Pulver ind
gennem de tætteste Døre og Vinduer, irriterede fra Morgen til
Aften Hals og Øjne, saa man tilsidst hverken kunde tale eller se.
Med dobbelt Velbehag aander man da op i det landlige
Cassino. Straks man træder ud af Stationsbygningen, er man paa
en bred, lige, velholdt, endog med Fortove forsynet Vej, der
under to Rækker Plataner fører hen til Byen. Til begge Sider
er friske, grønne Marker, fulde af nyt Korn, og store Bede
Køkkenurter; de gennemstrømmes af en rask rindende Flod, der af
Bønderne er delt i mange klare Kanaler. Forude ligger Byen
med en gammel forfalden Borg paa en Tinde ovenover. Og
langt højere oppe troner paa sit saddelformede Bjærg Monte
Cassinos Kloster og ser med Rækker af Vinduer ud over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>