Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Monte Cassino
af de Tankeforbindelser, som man ikke selv gør sig Rede for,
kom den unge Mand ved Synet af denne sorte Fugl med det
gyldne Næb til at tænke paa en ung Pige, han en Gang havde
set i Rom, og hvis Skønhed pludselig stod for ham i næsten
legemlig Tydelighed og Styrke. Fuglen fløj sin Vej, men Mindet
om den unge Kvinde blev — til sidst var det Benedikt, som
maatte han staa op og i lige Linie, saa hurtig hans Fødder
kunde bære ham, ile til Rom for at se hende igen. Allerede var
hans Tanker paa Vej — allerede begyndte han at ængstes for,
at hun skulde have glemt ham og være bleven en andens —
allerede var Benedikt ved at blive sit store Kald utro . . .
Da blev han sig med eet bevidst, hvad det var, han fristedes
til at give efter for — at han for sin personlige Lykkes Skyld
var paa Nippet til at slippe sit Ideal. Han sprang op, rev sine
Klæder af sig, kastede sig nøgen ned i et Tornekrat nær ved
Hulen og drejede sig saa længe rundt i Tornene, til han var
helt blodig. Fuld af sviende Saar og Rifter rejste han sig
endelig — Fristelsen var forsvunden og vendte aldrig siden tilbage.
Endnu vises ved Subiaco dette Tornekrat, og et Sagn
fortæller, at da den hellige Frans af Assisi i Aaret 1223 besøgte
Stedet, podede han en Rosenkvist ind i en af Tornene. Rosen
trivedes, og siden den Tid blomstrer St. Benedikts Torne med
den hellige Frans af Assisis Roser.
IV
Der var ikke langt fra Subiaco et Kloster ved Navn
Vico-varo, hvis Abbed var død, og hvis Munke derfor henvendte sig
til Benedikt om at være deres Overhoved. Det var den første
Lejlighed, der gaves ham til at forsøge paa en Virkeliggørelse
af sine Ideer, og han greb den straks. Maaske skulde denne
lille Munkeskare blive den Surdejg, hvormed Verden skulde
gennemsyres?
Det viste sig hurtigt, at Benedikt havde taget grundig fejl i
denne sin Tro. De til et mageligt og behageligt Levned vante
Klosterbrødre blev hurtig ked af deres unge, strænge Abbed —
det siges endog, at de gjorde Forsøg paa at forgive ham i Vinen,
han drak. Da Benedikt imidlertid efter Sædvane velsignede
Vinen med et Korstegn, brast Bægeret. Benedikt forstod, at man
havde stræbt ham efter Livet, rejste sig og sagde til Brødrene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
