Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Monte Cassino
og Menneskelighed, en Formaning, Totila ogsaa fulgte. Efter at
have erobret Neapel skaanede han saaledes Byens Indbyggere
og lod sig nøje med at nedrive Stadmurene.
At Rom stadig var i Benedikts Tanke, ser man af en
Fortælling, der henlægges til samme Tid som Totilas Besøg (542)
Under en Visit, Biskoppen af Canusia aflagde Benedikt, blev
der talt om Hovedstaden, og Bispen mente, at den vilde blive
ganske lagt øde af Barbarerne. „Nej" — svarede Benedikt —
„Barbarerne vil ikke ødelægge den, men Regnskyl, Uvejr og
Jordskælv vil lidt efter lidt bringe den til at synke sammen."
„Og ser vi ikke allerede dette i vor Tid," udbryder Gregor, et
halvt Aarhundrede senere.
VI
Benedikt synes at have været sine Forældres eneste Søn.
Der var derimod en Datter ved Navn Scholastica, og ligesom
sin Broder havde den unge Pige tidlig følt sig hendragen til det
klosterlige Liv. Sammen med andre klostergivne Jomfruer levede
hun paa et Sted, der laa temmelig langt borte fra Monte
Cassino. En Gang om Aaret kom de to Søskende imidlertid
sammen i et lille Hus, der laa i Nærheden af Benedikts Bolig.
I Aaret 543 havde de her deres sidste Møde. Hele Dagen
havde de tilbragt sammen med kærlig og from Samtale, nu var
det henad Aften, og Benedikt med de Munke, der ledsagede
ham, vilde bryde op. Som greben af en Anelse om sin
nærfore-staaende Død bad Scholastica imidlertid Broderen om at blive.
„Lad os ikke forlade hinanden endnu," sagde hun, „men indtil
Morgen tale sammen om det evige Livs Glæder!" Benedikt
henviste til Reglen, der forbød ham at overnatte udenfor
Klosteret, og gjorde sig rede til at bryde op! Da bøjede Scholastica
bedrøvet sit Hoved og foldede Hænderne over Bordet til Bøn.
Og — hedder det i Legenden — skønt Himlen et Øjeblik før
havde været klar, saa lød der nu et mægtigt Tordenskrald, og
fra den pludseligt overtrukne Himmel strømmede Regnen ned
med al et italiensk Skybruds Voldsomhed, saa at det var
Benedikt umuligt at komme hjem. „Hvad har du gjort, Søster?"
udbrød han forfærdet. Men smilende gennem Taarer svarede
Scholastica: „Du vilde ikke høre min Bøn, men Gud hørte den."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
