Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Ove Jørgensen: Lorenzo Lotto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LORENZO LOTTO
I Aaret 1548 kastedes Tærningerne for Venedigs kunstneriske
Supremati. Paa Rigsdagen i Augsburg lagde Tizian Løbegravene
til den Erobring af Antwerpen og Madrid, der skulde præge
Europas Kunst, og i Venedig valfartede alt Folket til Scuola di
S. Marco for at se den trediveaarige Tintorettos imponerende
Gennembrudsbillede, der i dobbelt Forstand blev S. Marcos Under.
Men i selve dette Aar bragte Pamfletisten Aretino, Tizians Ven
og basunblæsende Impressario, Lorenzo Lotto de varmeste
Hilsener fra Augsburg og hyldede ham som den anden i Malernes
Kunst, medens Tintoretto i et Brev fra den samme Aretino
maatte nøjes med den lovende Begynders sparsomt tilmaalte
Anerkendelse. Denne Samtidens Opfattelse af Tizian som den alt
overstraalende Sol, af Lotto som den beskednere, men dog kraftig
lysende Maane og af Tintoretto som den opdukkende Stjerne er
en ganske anden end den, der har fæstnet sig i Kunstens
Historie. Trods Lottos centrale Stilling i Tizians Kreds blev hans
Indflydelse forsvindende, og Kunstelskerne har forsømt ham i
den Grad, at Hovedværker af en saa stærkt personlig Genius
til de sidste Decennier har kunnet hænge i berømte Samlinger
under de urimeligste Benævnelser. Først sent er der begyndt at
samles en hurtigt voksende Menighed om ham, og endnu den
sidste Fortegnelse over hans Værker kan ikke paavise et eneste
i Amerika. Som venteligt var, er den smukkeste Oprejsning
kommen fra Morelli og hans Skole. Den fineste nulevende
Kender af Italiens Kunst, Bernhard Berenson, fejrer i en
indtrængende analytisk Monografi1) Lotto som den Renaissancekunstner,
hvis Temperament virker mest moderne, og profeterer, at det
tyvende Aarhundrede vil valfarte til Bergamo og Markernes
’) Lorenzo Lotto. An essay in constructive art criticism. London 1895, 1901, 1905.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
