Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Ove Jørgensen: Lorenzo Lotto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Lorenzo Lotto
havets fraadende Bølger stiger og synker, er det kun for at møde
og omfavne den skære Menneskehuds kostbare, besjælende
Fluidum. Fra uudgrundelige Dybder af sortblaat og Purpur drager
en straalende Madonnahaand os ind i Billedet. Mellem en
lyse-blaa Krave og en brusende Ramme af brune Lokker lever et
sortøjet Engleansigt i hemmelighedsfuldt Tusmørke sit visionære
Liv. Under Solhimmelen og de grønne Skygger jager fire
Lysstrømme i ubændig Flugt med det samme Spil i Halvmørkets
selvlysende Fluorescens og den jublende Glans over
Skovskadevingernes Spejl. Hver Afskygning har sin særegne Mission. Det
fulde Dagslys bestraaler den mødige Josefs Middagshvile og
Døberens profetiske Hænder, Kirkeruders Aftendæmring farver S.
Bernardins himmelvendte Andagt, et blafrende Skyggespil bølger
over S. Antonios utaalmodige Iver, og Genskæret fra hele
Billedets Farvebaal forklarer med sin gennemsigtige Skygge Madonnas
mystiske Skønhed.
Fotografiet, der udsletter Farven og ændrer Lyset, forfalsker
ogsaa Linien og dens Indhold. Tæppets lette og svævende
Lysmasse bliver en mørk og død Vægt, der knuger Kompositionen,
og S. Antonio, der her føles som en skarp Silhuet, er i Maleriet
et prægtigt bevæget Farvecentrum, hvis indre Liv bortleder
Opmærksomheden fra de uskønne Omrids. Men selv Fotografiet
viser den frigjorte Lottos i Italiens Kunst helt isolerede
Temperament. Den fyrreogtyveaarige Kunstners Haandskrift er lige langt
fra Læretidens barnlige Ubehjælpsomhed og Overgangsaarenes
usmagelige Forsøg i Rafaelisk Kalligrafi. Al tegnende Stil er
opgivet, og man skal lede længe efter et italiensk Billede, der som
dette ganske giver Afkald paa den udsøgte Kontur. Lotto blev
aldrig en Liniens Mester, og dette Maleris mærkelige Komposition
(et absolut symmetrisk Andreaskors) er et Eksperiment i italiensk
Linearstil, der ikke gentager sig. Paa den anden Side er de
mægtige Skraalinier eminent karakteristiske for den nervøse
Bevægelighed, der fra nu af behersker hans Kunst. Det venezianske
Alters faste Arkitektur, som Lottos Ungdomsværker endnu
bevarer, er her helt opgivet og afløst af storm ve jrsagtig Uro.
Madonnas Podium brydes paa skraa af Tæppet og Englens kraftige
Linier, Fodskammelen er bleven en blød Pude, og selv det rolige
Tæppe bag Højsædet er draget ind i Bevægelsens Hvirvel. Det
samme kviksølvagtige Liv, men endnu stærkere potenseret, træder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
