Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Christian Rimestad: Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte
ENGENE OG REGNEN
Vi sad i Gaar ved min Rude.
Vi stirrede længe og stirrede langt,
og lytted til Regnen derude ...
Vi hørte og hørte en Lyd, der var graa
Og sølvgraa var alle de Vande, vi saa
taalmodigt dale og dale ned
som en Himlens dybe Barmhjærtighed ...
De blide og langsomme Striber faldt
lunkent, og lindt, og vellystigt faldt,
eensformigt, eenstonigt faldt og faldt
uophørligt, utrættet, paa Alt — paa Alt!
Den rislede ikke, den sivede ned,
sivede god og udholdende ned,
og køled en Dag, der var farefuld hed.
Vi sad og stirrede længe ...
Vi saa, hvor den faldt i det vide Skød
af de gule og gispende Enge ...
Vi saa hvor den faldt i det favnende Skød,
og læsked og løste den golde Glød,
Solsbmmerens store og stivnede Død ...
Vi saa hvordan Engene sugede ind,
begærligt, ustandseligt, sugede ind
Himlens Drik, der var læskende lind ...
Ja — da de smægtende Enge først
begyndte at drikke,
saa drak de og drak —
Der var ingen Grænse for deres Tørst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
