Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Joakim Skovgaard: Erindringer om P. C. Skovgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Erindringer om P. C. Skovgaard
vi vovede os
derind, at fare frem
som en løve, en
mild løve. Men om
denne mørkeleg
virkelig var sund,
tvivler jeg paa. Han
tegnede og malede
billeder til os,
storartede til børn og
storartede i sig selv.
Sommetider blev
de malede med
vandfarve; jeg
husker, hvorledes
Fader samlede
pen-selhaarene med
munden, og hvorledes han lagde den blaa luft paa, og medens
den var vaad, tørrede de lette Skyer op, d. v. s. fjærnede farven
med en næsten tør pensel. En gang maatte Niels og jeg sidde
model til et billede i vor bog, den gang Morbroder Titus Schouw
sejlede til Afrika med Grev Knuth. Der red Niels paa en stork
i flyvende fart og truttede i en gul trompet, og jeg, lidt mere
langbenet, sad paa en delfin med dannebrog i haanden; skibet
saas lille og for fulde sejl i baggrunden, men vi var enige om,
at Niels kom først og Onkel sidst. En gang havde jeg faaet ler
og lavet et, efter mine begreber, prægtigt hovede og viste fader
det. Han lavede det om til et tydeligt formet hoved, som Don
Quixotes, for at vise mig, hvordan jeg skulde behandle ler. Men
jeg var ked af, at mit dejlige, kartoffelformede hovede ikke var
mere. Nu vilde jeg ønske, jeg havde Don Quixotes, det var
saa friskt modeleret, begge staar de tydeligt for mig.
Fader holdt ogsaa af at låve guttaperkaansigt, han kunde godt
være blevet skuespiller. Naar vi i leg skulde prøve at holde
alvoren, satte han en mine op, saa vi straks var færdige, men naar
Moder saa ham i ansigtet med sine mægtig alvorlige øjne, smilede
han næsten lige straks. En gang da Morbroder besøgte os og
syntes, at vi københavnerdrenge var tynde og blegnæbede, sagde han,
vi skulde komme over til ham paa Lolland og spise kød (vi fik
P. C. Skovgurd: Freund og Lundbye. Bly (Kobbersti ksimlingen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
