Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Rudolph Bergh: Om Mode og Reklame, særlig i Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Om Mode og Reklame, særlig i Kunst 342
Fremkomst ingen mere gider synge, som efter saa kort en
Levetid forekommer enhver tørre, døde eller vamle, sødlige, tarvelige,
at saadanne dog et Par Aar kan figurere i omtrent enhver
Sangers eller Sangerindes Mund?
Denne mærkelige Proces er, som sagt, af kompliceret og
varieret Natur. Naturligvis kommer som bestemmende Faktor
derved i første Række i Betragtning den det store Publikum
altid iboende Forkærlighed for det flade og banale, som det lige
straks kan optage og som saa efter kort Tid virker vammelt.
Men dertil kommer mangfoldige andre Omstændigheder.
Vilde man f. Eks. paa Grund af den nuværende stærke
Overvurdering alligevel tale om en Hugo Wolf-Mode, saa har den
til Dels sin Grund i en Reaktion mod den tidligere komplette
Ignoreren og Undervurdering — en saadan Reaktion skyder jo for
det meste langt ud over Maalet — saavel som i Medfølelsen med
en saa betydelig Kunstners tragiske Skæbne: hans kummerlige
Liv, hans Sygdom og tidligere Død just paa det Tidspunkt, da
det syntes at ville dages for ham. Men dette er en Enkelthed;
i Regelen er Forholdene helt andre.
Partiforhold og Klikevæsen spiller i mange Tilfælde en
Hovedrolle som Modefaktor. Paa denne Maade er f. Eks.
Tilfældet Bruckner at forklare. Jeg taler for øvrigt lige saa ugerne
om en Bruckner-Mode som om en Wolf-Mode; thi Bruckner er
lige saavel som Wolf skarpt adskilt fra de egentlige
Modekomponister; han har skabt Værker med formelle Mangler, men fulde
af virkelig Dybde og skøn Melodik. Bruckner var en barnlig,
naiv Sjæl, som mindst af alt forstod „Geschäften", og han blev
næsten ganske upaaagtet, til han var henved 60 Aar. Da havde
Wagnerianerne en Symfoniker nødig som Antagonist til den af
dem forkætrede Brahms, og man vidste, at Bruckner var en
stor Beundrer af Wagner — som bekendt nægtede for Resten
heller ikke Brahms Wagner sin fulde Anerkendelse — og nu
med eet Slag blev Bruckner Dagens Helt; hans Symfonier blev
Instrumentalmusikkens nye Evangelium i Modsætning til den
„støvede Epigon" Brahms, og der dannede sig en hel
Bruckner-Menighed, som har gjort den Nytte at bringe hans Værker ud
over Verden, men som for øvrigt ogsaa skød langt ud over Maalet
— Ogsaa m. H. t. Strauss-Moden spiller Partigængeriet sikkert
en stor Rolle. Efter at S. var begyndt som Mendelssohnianer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
