- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
348

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Karl Madsen: Den engelske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN ENGELSKE UDSTILLING

Ligesom alle andre gode Udstillinger vinder ogsaa den
engelske ved nærmere Bekendtskab under gentagne Besøg. Paa
selve Aabningsdagen følte aabenbart mange af dens Gæster sig
ved det første Indtryk noget skuffede; vi sætter vor Ære i at
være et kritisk Folkefærd og er tilbøjelige til overdreven
Forsigtighed i vor Anerkendelse af andre Nationers Kunst. Den
blændende Virtuositet, med hvilke disse Englændere har
fremstillet det 18de Aarhundredes fornemme Verden, staar jo vore
stille danske Dyder ganske fjernt. Strengest Kritik mødte
Udstillingen maaske hos nogle af vore Malere. Lige for lige,
Udstillingen kritiserer jo til Gengæld dem.

Men ogsaa for mange af os, der mødte med Forhaands
Taknemmelighed for Udstillingen, fordi vi vidste, den vilde give os
Lejlighed til at forny og udvide Bekendtskabet med Kunstnere,
vi allerede har lært at skatte, var det første Indtryk maaske lidt
af en Skuffelse. Ved slige Lejligheder ser man lige straks fuldt
saa meget efter det, der mangler, som efter det, der findes.
Naturligvis var det urimeligt at vente og forlange Repræsentationen
for engelsk Malerkunst fra dens Storhedstid uden Huller og
Mangler. Alligevel sendte vi et lille Længselssuk efter den
berømte „blaa Dreng", der fra Berlin var hjemvendt til
Grosve-nor House, hvortil Adgangen i øvrigt ikke er særlig vanskelig. Thi
det er netop Udstillingens Hovedsvaghed som Repræsentation for
engelsk Portrætkunst, at den ikke sætter Gainsboroughs Storhed i
tilstrækkelig klart Lys. Gid den havde haft et Dameportræt af ham
i Rang med Mrs Robinson i Wallace Collection! Som Land-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:12:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free