Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilh.. Lassen
355
tede Lassen den Nord paa og grundlagde i Nordjylland og med
Aalborg som Sæde en ny jydsk Lokalpolitik.
De ægte gamle Bjørnbakkere boede saa langt som Lars
Bjørnbaks Røst havde kunnet naa. Det vil sige mod Nord
omtrent til Houlbjerg og mod Syd omtrent til Horsens. Deres
Udspring var Viby Højskole, deres Tro Jydsk Folkeforenings
Program. De blandede ikke Blod med andre politiske Retninger,
men bevarede deres Race ren og slægtede deres Ophav paa.
Lars Bjørnbak var et ualmindelig kraftigt Bondetemperament
Naturvokset, ubeskaaren, blodrig, stærkt sanselig og brutal af Ydre,
svarede han af Krop og Aand til det Billede af en
tungttram-pende Almuefører, som allerede hans Navn manede frem.
Og som Manden var, saadan var hans Politik. Den var gjort
alene over dette racestærke Bondeinstinkt. Den var i det hele
mere et Instinkt end en Lære, mindst af alt skabt efter et Ideal.
Vinger var ikke Bjørnbakkernes Symbol, men deres Kendetegn
var en skærpet Sans for de materielle Ting i Politik og en
nøgtern Betragtningsmaade. Skønt stammende fra en Højskole var
de lutter Kød og ikke Aand som Grundtvigianerne. Tre Ting
var Genstand for deres særlige Had: Militæret, Embedsvæsenet,
Kjøbenhavn.
Deres Organ var Aarhus Amtstidende, engang et stort og
indflydelsesrigt Blad. Og til dette Blad, først som
Redaktionssekretær, et Aar efter som Redaktør, kom Vilh. Lassen som
nybagt juridisk Kandidat, 23 Aar gammel. Han sejlede derover den
Nat, da Kristiansborg brændte. Og sikkert har denne unge Mand
uden Vemod sagt Farvel til den By, over hvilken den røde
Hane galede med saa onde Varsler i den mørke Nat. Af de
Forhaabninger, hans ærgerrige Sind husede, knyttede ingen sig
til denne By, hverken til dens Kancellibygning eller til dens
Universitet eller til dens Dagligstuer. Heller ikke de aandelige
Nydelser i denne By faldt det ham tungt at vende Ryggen.
Hvis de truede Kunstsamlinger i den Nat var faldne for Luerne,
vilde det næppe for ham have været noget personligt Savn.
Naar hans Tanker har kredset om Brandens Følger, har de
formodentlig alene samlet sig om den Rigsdag, der ved Branden
blev husvild. Af det daværende Kjøbenhavn var Rigsdagsterritoriet
det eneste, der havde været denne politiserende Bondestudent
hjemligt, lige saa hjemligt som det var fremmed for de ægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>