Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Vilh. Lassen
ogsaa paa Landet. Hvis Venstre ikke besatte Bondejorden, vilde
Socialdemokratiet erobre den — tage „Kær og Moser derude"
fra Venstre og med dem alle de produktive Reformtanker, der
laa i Husmandssagen, Landkreditsagen, Skattespørgsmaalet, tage
dem og formulere dem til Forslag paa Rigsdagen og føre dern
frem det ene efter det andet for Befolkningens Øjne. Og
imedens skulde Venstre sidde som en Stivnakke, stejl i sin
Retsbevidsthed, ubøjelig i sit Krav paa Oprejsning for
Forfatnings-bruddet. Og Tiden vilde gaa det forbi og lade det sidde som et
goldt og udpint Parti.
Op af denne gærende Forvirring steg saa Folketingsvalget
1895. Det opfyldte alle Lassens Spaadomme. Han havde spaaet,
at Forligsmodstanderne vilde faa et lille Flertal, og de fik det.
Han havde forudsagt, at dette Flertal dog ikke vilde sprænge
Finansloven, og det var valgt netop paa det Program. Han havde
henvist til økonomiske Reformer som Politikens eneste Næring,
og dette havde været ikke blot Valgets Løsen, men var
efterhaanden blevet Tidens Løsen. Alle Partiers Diskussioner drejede
sig alene herom, Agrarbevægelsen, Arbejderbevægelsen,
Nationaløkonomiens moderne Tendens, alt trak det i den Retning.
Da Reformpartiet faa Dage efter blev stiftet, kunde Lassen
med Stolthed skrive i sit Blad: „For dette Parti stiller vi vore
Kræfter til Raadighed, for dette Parti gør vi os til Organ."
Blandt dette Venstres Førere fik han ogsaa hurtig en fremskudt
Plads. At han ikke kom ind paa Rigsdagen, havde formodentlig
alene sin Grund i, at han ikke kunde forlade Bladets Redaktion.
Men ogsaa uden for Rigsdagen udfyldte han en vigtig Plads. Han
var i disse Aar Redaktørklubbens Formand, og naar
Rigsdagsmænd og Redaktører mødtes til deres aarlige Sammenkomst om
Efteraaret, var han Redaktørernes selvskrevne Ordfører. Naar
han skrev en Artikel i Tilskueren, var det en politisk
Begivenhed. Hverken før eller siden har dette Tidsskrifts politiske
Medarbejdere kunnet smigre sig med at faa deres Artikler udsendte
i- telegrafisk Uddrag af Ritzaus Bureau, saaledes som det skete
med Lassens.
For Lassens Temperament og Forkærlighed for de klare
Standpunkter kneb det dog af og til lidt at holde Trit med I.
C. Christensen i disse Aar. Ved enkelte Lejligheder søgte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
