Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Nutidens Kina ’
lag hvad „Vestens Kundskab" kan tjene en Nation til, og de
begyndte at forstaa, hvilken Fordel deres eget Land kunde have
af at besidde denne Kundskab. Den umodne Reformbevægelse i
1898 blev den første umiddelbare Følge heraf. Paladsrevolutionen
og Bokserbevægelsen to Aar senere jævnede dog atter det næppe
paabegyndte Reformværk med Jorden, og det var saa at sige
paa bar Bund at Arbejdet maatte genoptages efter Kinas næste
og større Ydmygelse ved Peking Freden 1901. Det begyndte da
at gaa op for videre og videre Kredse, at Chang Tjih Tung
havde Ret, naar han i sin Bog „Kinas eneste Haab" saa Frelsen
i at løsrive sig fra den ældgamle Stagnation og i at indpode nyt
Blod i det hentørrede Stats- og Samfundslegeme, om Kina skal
undgaa den politiske og kulturelle Død, hvis Skygge allerede
viser sig paa Østens Himmel.
Det vidunderlige skete, at en ny og denne Gang uimodstaaelig
Reformbølge væltede ind over Kina. Ikke det mindst vidunderlige
var vel nok, at det blev fra Kinas østlige Nabo, og hidtil baade frygtede
og foragtede Fjende, Japan, at Bølgen kom rullende. Under Marschen
til og Besættelsen af Peking 1900 af de forenede fremmede Tropper,
optraadte det japanske Kontingent med saa stor Takt, Skaansel
og Forstaaelse, at det af dem besatte Kvarter af Byen, hvor der
holdtes streng Disciplin og Justits, hurtig blev det Sted, hvor de
kinesiske Mandariner og Rigmænd tyede hen, for at være i
Sikkerhed med deres Familjer og Ejendele, og hvorfra der straks
bredte sig Kundskab om, at de hidtil forhadte og foragtede
„We-Jen" (Dværge) i Virkeligheden var civiliserede Mennesker og
Kinesernes Beslægtede og Venner. Følgen heraf var, at der
dannede sig et pro-japansk Parti i Hovedstaden, og at Kina
begyndte at vende Blikket imod Øst efter den Hjælp, som ikke
længer kunde undværes. I de følgende Aar steg den japanske
Indflydelse fra Dag til Dag. Der indkaldtes japanske Lærere til
Undervisningsanstalterne; japanske Officerer ansattes ved
Hær-afdelingerne, og japanske politiske Raadgivere hos Vicekongerne
i flere af Provinserne, medens en Strøm af japansk-evropæisk
Kultur satte ind over Kina og spredte, navnlig gennem en
ligeledes fra Japan indført Presse og Literatur, „Vestens Kundskab"
over hele Landet indtil dettes fjerneste Egne.
Den japansk-russiske Krig, hvis Udfald beredte Kina og den
kinesiske Regering en ny og højst uventet Overraskelse, slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>